Fra launch til nr. 1 i App Store

FindLife

for

Tinderbox

Kategori :

Type :

annoncoer

Strategi

Da Tinderbox og FindLife fandt sammen i et partnerskab, var det for at løse et problem, de fleste festivalgæster genkender; nemlig det, at man alt for ofte bliver væk. Tinderbox, der er en af Danmarks største musikfestivaler, lyser hvert år Tusindårsskoven i Odense op med store scener, diskokugler i trækronerne og et stort pariserhjul. Over tre dage besøges skoven dagligt af 50.000 gæster, og man kan derfor efter kort tids uopmærksomhed miste synet af sine venner.

I 2024 lancerede FindLife deres app på Tinderbox. Appen benytter avanceret geoteknologi, der gør det muligt at finde hinanden på et digitalt kort med en imponerende nøjagtighed – selv under koncerterne kunne gæsterne finde hinanden foran hovedscenen Panorama.

Med en målrettet markedsføringskampagne og ved at integrere FindLifes teknologi direkte i Tinderbox’ officielle app blev festivaloplevelsen i høj grad forbedret. Med ét enkelt klik kunne man se, om vennerne ravede foran scenen eller loungede den i Strandbaren, når de gav meldingen: ”er på Magicbox”, hvilket frigav mere tid til at nyde festivalen. Partnerskabet gjorde det ikke alene muligt at finde sine venner og møde nye mennesker, den bidrog også til større tryghed for publikummerne, der kunne holde øje med, hvor deres venner befandt sig.

Ambitionerne for samarbejdet var høje og målene simple: at styrke brandkendskabet og opnå et højt antal signups til FindLifes app. Dette for at opnå stor awareness blandt Tinderbox’ publikum og for at skabe en positiv perception af FindLife-brandet – og naturligvis for at optimere festivaloplevelsen.

Løsning

Partnerskabet mellem Tinderbox og FindLife er en game changer for festivaloplevelsen. På det interaktive kort kan man, ved hjælp af brugernes lokation i realtid, finde sine venner og andre offentlige profiler. Festivalpladsen er indkodet på kortet, så man både kan se fx scener og barer – og ikke blot Tusindårsskoven, som den ser ud enhver anden dag. Derudover er man er i fuld kontrol over hvornår og i hvor lang tid, man deler sin lokation; om det er et minut, en time eller til man selv vælger at stoppe sin deling. Samtidig kan man vælge, om man vil dele sin placering med sine venner, en specifik gruppe af venner eller om man vil dele sin lokation offentligt.

Selvom lokationen ikke deles, vil brugeren stadig kunne se sin egen markør på kortet. GPS'en opdaterer placeringerne med den højest mulige nøjagtighed, så det præcist fremgår, hvor en given person befinder sig. Lukkes appen ned, og man stadig deler sin lokation, vil appen fortsat vise lokationen. FindLife anvender nemlig en baggrundsservice, der sikrer at placeringen stadig opdateres med samme hyppighed og præcision. Derudover benytter appen avancerede algoritmer til at minimere batteriforbruget ved at analysere en kombination af hastighed og tid for at forstå brugerens adfærd. På den måde optimeres opdateringen også afhængigt af, om man går eller cykler. Der gemmes ikke en længere historik over brugerens placering efter endt deling, og man deler derfor ikke utilsigtet sit privatliv.

Samarbejdets succes kan bl.a. tilskrives en målrettet marketingkampagne, som nåede ud til et bredt publikum via Tinderbox' kanaler, herunder hjemmeside, Instagram, Facebook og LinkedIn. Vi satte skub i opmærksomheden og sikrede maximal synlighed med en klar kommunikationsplan skabt til at maksimere awareness før, under og efter festivalen. Derudover dukkede vi op direkte på festivalgæsternes smartphones via Tinderbox’ officielle app, der i 2024 havde 38.710 downloads. Herigennem informerede vi festivalgæsterne om partnerskabet, og brummede i lommen på flere tusinde gæster, som derigennem blev opmærksomme på FindLifes løsning, allerede inden festivalen løb af stablen.

I samspil med de digitale marketingaktiviteter, blev der også gjort opmærksom på samarbejdet via strategisk placerede hegnsbannere med stedsspecifikke budskaber og videospots på hovedscenerne med QR-koder til download af appen. Også smilende ambassadører stod klar til at informere gæsterne og hjælpe dem med at hente appen under festivalen.

Resultat

Partnerskabet mellem Tinderbox og FindLife leverede imponerende resultater. Appen blev den mest downloadede app i App Store DK under Tinderbox, med over 50.000 unikke downloads.

I forbindelse med Tinderbox blev 68% af brugerne opmærksomme på appen gennem Tinderbox’ platforme, der blev oprettet 30.000 unikke live-delinger, der var 81.423 sessions, hvoraf den gns. engagementstid pr. session var 1 minut og 52 sekunder. 236.922 lokationer blev aktiveret.

● Imponerende antal downloads: Over 50.000 downloads siden lanceringen, og mere end 30.000 unikke downloads under Tinderbox, hvilket repræsenterer over 50% af alle festivalens gæster.

● Styrket brand perception: 72% af Tinderbox’ publikum mener, at FindLife er et godt match med festivalen, og 36% fik et mere positivt syn på FindLife grundet partnerskabet.

● Stærk return on investment: Med en imponerende ROI på 5,7 demonstrerede kampagnen effektiviteten af integrerede marketingstrategier.

For publikum resulterede appen i en betydelig bedre festivaloplevelse. Den lettede kommunikationen mellem gæsterne og forbedrede følelsen af tryghed, hvilket i sidste ende øgede den samlede tilfredshed og frigav mere tid til det, det hele handlede om; at nyde musikken og fællesskabet.

Samarbejdet mellem Tinderbox og FindLife har ikke alene forbedret festivaloplevelsen; det har sat nye standarder for, hvordan teknologi og digitale løsninger kan transformere livemusik- og festivalbranchen.

Tinderbox

Tenna Brendstrup

Partnership Activation Manager

Jesper Stubkier

Partnership Manager

Kasper Morell

Partnership Manager

Martin Thim

Partnership Manager

Eva Gottschalk

Content Manager

Simone Korsgaard

Brand Manager

Dorte Lind Axelgaard

Digital Marketing Manager

FindLife

Anders Rank Jensen

Co-founder & CEO

Christian Brunsborg

Co-founder & Bestyrelsesformand

Billeder

Watch Video