Fleggaard sætter nye standarder for grænsehandel

Vertica

for

Fleggaard

Kategori :

Type :

andet

Strategi

For de fleste danskere er det svært at tænke på grænsehandel uden at tænke på Fleggaard. Fleggaard har længe været en af de stærkeste aktører på markedet lige over grænsen, og de seneste år har de haft en strategisk målsætning om at modernisere den digitale tilstedeværelse og skabe en mere sammenhængende og værdiskabende kunderejse. Formålet med det nye fleggaard.dk er derfor at forbinde den digitale og fysiske oplevelse og gøre det nemmere, hurtigere og mere intuitivt at handle på tværs af Fleggaards kanaler.

Som grænsebutik opererer Fleggaard under det vilkår, at de ikke må levere varer direkte til kunderne. Det betyder, at det forretningskritiske fokus er at gøre kundeoplevelsen i de fysiske butikker så nem, hurtig og gnidningsfri som muligt. Her har Fleggaard sat en klar strategisk retning: De vil dominere click-and-collect-markedet for grænsehandel.

Click-and-collect er i dette tilfælde ikke blot en digital feature, men derimod en kernekomponent i Fleggaards forretningsstrategi. Kunderne bestiller tunge varer, som øl, sodavand og vin, online, og får dem leveret direkte til bilen, hvorefter de går ind i butikken for at supplere med flere varer. Dette indkøbsmønster skabte et stærkt forretningsmæssigt incitament for at udvikle en løsning, der integrerer webshoppen og de fysiske butikker i én gnidningsfri oplevelse. Data viser desuden, at click-and-collect-kunder gennemsnitligt handler for væsentlig mere end andre kunder, fordi shoppingoplevelsen er mere effektiv.

Fleggaard har allerede investeret i et automatiseret centrallager, hvilket gør det muligt at skalere click-and-collect-strategien yderligere og sikre, at afhentningen sker hurtigt og uden flaskehalse.

For at fuldende omnichannel-tilgangen har Fleggaard desuden integreret flere digitale funktioner i butikken, bl.a. en digital eksporterklæring og muligheden for at bruge mobilen til produkt- og tilbudsinteraktioner. Dermed bliver websitet ikke kun en salgskanal, men en central del af hele kundeoplevelsen, uanset hvor og hvordan kunden vælger at handle og bidrager dermed til at udbygge Fleggaards førerposition på grænsehandel.

Løsning

Den tekniske løsning bag Fleggaards nye website er bygget til at kombinere høj ydeevne med fleksibilitet, hvilket understøtter både onlinehandel, click-and-collect og den fysiske butiksoplevelse. Målet er at skabe en sømløs digital infrastruktur, der kan håndtere den høje volumen af click-and-collect-ordrer, samtidig med at den optimerer kundeoplevelsen på tværs af kanaler.

Webshoppen er udviklet på en high-performance, high-volume e-commerce platform, der er optimeret til hurtige loadtider, intuitiv navigation og stærk søgefunktionalitet. Brugervenligheden er løftet markant, og kunderne får en mere strømlinet oplevelse, uanset om de browser tilbud, søger produkter eller planlægger indkøb.

Mobildelen har fået et massivt løft, så den nu understøtter kundeadfærden og -oplevelsen bedre. Kunderne kan læse tilbudsavisen, markere varer og overføre dem direkte til indkøbskurven til click-and-collect. Da Fleggaards kunder ofte planlægger deres køb hjemmefra, sikrer denne funktion en mere intuitiv og effektiv indkøbsoplevelse, der afspejler kernemålgruppens adfærd og vaner.

Commerce-platformen er således optimeret til omnichannel, og giver kunderne mulighed for at:
- Scanne tilbudsavisen og overføre varer direkte til deres click-and-collect-kurv.
- Hurtigt finde relevante produkter via forbedret søgefunktionalitet og intuitiv navigation.
- Tilgå deres digitale eksporterklæring, så de sparer tid i butikken og ved grænseovergangen.

Websitet er bygget på en composable arkitektur, der gør det muligt at integrere nye funktioner og tredjepartsløsninger hurtigt og effektivt. Løsningen anvender Contentful headless CMS, hvilket sikrer fleksibilitet i indholdsadministrationen, samt integrationer med ERP og MA-systemet Brevo for at optimere bl.a. lagerstyring og marketing automation.

Der er lagt stor vægt på at gøre løsningen skalerbar og fremtidssikret, så den løbende kan udbygges med nye funktioner og integrationer, f.eks. til en Customer Data Platform (CDP), der vil gøre det muligt at personalisere kundeoplevelsen endnu mere.

Websitet afspejler Fleggaards strategi om at skabe en sammenhængende omnichannel-oplevelse, hvor det digitale og fysiske samspil understøtter hinanden – og hvor kunderejsen bliver lettere, smartere og mere værdiskabende.

Resultat

Websitet har fra dag ét leveret markante forretningsmæssige resultater, der tydeligt viser, at strategien har skabt både øget konvertering og en mere effektiv kundeoplevelse.

Sitet blev lanceret i efteråret 2024, og i Q4 2024 oplevede Fleggaard en markant vækst i onlineforretningen:
- Antal onlineordrer steg med 31%.
- Antal varer pr. onlineordre steg med 26%.
- Onlineomsætningen voksede med 35%.
- Konverteringsraten på fleggaard.dk steg med 30,5%.

På den måde var sitet medvirkende til, at 2024 blev et omsætningsmæssigt rekordår for Fleggaard.
Den nye navigation og integration af tilbudsavisen har skabt en mere engagerende brugeroplevelse, hvor kunderne nemt kan planlægge og optimere deres indkøb. Den digitale eksporterklæring har desuden bidraget til at gøre shoppingoplevelsen i Fleggaard mere effektiv og gnidningsfri.

Click-and-collect har vist sig at være en afgørende driver for vækst. Kunder, der benytter denne funktion, handler mere og har en højere gennemsnitlig ordreværdi, fordi de får styr på de tunge varer hjemmefra og dermed har overskud til at handle yderligere i butikken.

Samlet set er Fleggaard således lykkedes med at gøre websitet til en central del af kundeoplevelsen, der aktivt bidrager til forretningsvækst og til at styrke Fleggaards allerede stærke position lige over grænsen.

Fleggaard

Digitalt team

Vertica

Team Fleggaard

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video