FDM er Danmarks største forbrugerorganisation for bilister med over 280.000 medlemmer. I mere end 100 år har de arbejdet for at gøre livet som bilist billigere, tryggere og nemmere, men deres digitale platform og brand afspejlede ikke længere den position eller ambitionen om at vokse til 400.000 medlemmer inden 2028.
Udfordringen var både designmæssig, teknisk og strategisk. FDM var bundet til et forældet website præget af tung teknisk gæld og et utidssvarende designsprog. Time-to-market var langsom, og mulighederne for personalisering og datadrevet udvikling var begrænsede. Samtidig var medlemsbasen domineret af ældre bilister, hvilket skabte et klart behov for at engagere en yngre og mere digitalt forventende målgruppe. Strategien tog derfor udgangspunkt i at gentænke det digitale fundament fra bunden. Målet var at skabe en skalerbar platform, der kunne samle FDMs mange forretningsområder - fra medlemskaber og forsikringer til tests og bilsyn - og samtidig understøtte nye, datadrevne medlemsrejser.
Et centralt greb i transformationen var skiftet fra en traditionel visuel identitet til en digital-first identitet, hvor design ikke blot er et lag ovenpå, men en aktiv driver for brugeradfærd, tilgængelighed og forretning. Med afsæt i et nyt CVI udviklet af Mensch blev der defineret en samlet digital retning for både fdm.dk og medlemsuniverset MitFDM.
Ambitionen var at skabe en sammenhængende oplevelse, hvor brugere bevæger sig naturligt fra inspiration til handling og videre til medlemskab, og hvor eksisterende medlemmer løbende aktiveres gennem relevante og personaliserede services. Strategien markerer dermed et skifte fra et statisk website til en dynamisk, sammenhængende medlemsoplevelse, hvor design, teknologi og data arbejder tæt sammen.
Med afsæt i et helt nyt CVI udviklet af Mensch blev der defineret en samlet digital strategi og vision for både fdm.dk og medlemsuniverset MitFDM. Målet var at skabe en sammenhængende oplevelse, hvor brugere gradvist modnes fra inspiration til medlemskab, og hvor eksisterende medlemmer aktiveres gennem personaliserede services.
Med afsæt i FDMs nye visuelle identitet er der skabt et sammenhængende digitalt univers, der binder organisationens forretningsområder sammen og guider brugeren fra inspiration til medlemskab. Kernen i løsningen er et skalerbart design system, der omsætter brandet til digitale oplevelser. Systemet er udviklet med fokus på fleksibilitet og konsistens, og gør det muligt at arbejde på tværs af indholdstyper, services og forretningsområder uden at miste sammenhæng i udtrykket.
Der er derfor udviklet fleksible farvetemaer med fokus på menneskelighed og alsidighed, understøttet af klare principper for farvekombinationer. Samtidig er der arbejdet målrettet med accessibility, så kontrast, læsbarhed og interaktion sikrer en inkluderende brugeroplevelse.
Designsystemet er opbygget af modulære komponenter, herunder cards til forskellige indholdstyper og kontekster, som gør det muligt at præsentere komplekst indhold på en enkel og genkendelig måde. Et omfattende ikonbibliotek understøtter desuden navigationen og hjælper brugerne med hurtigt at orientere sig i universet.
Systemet er designet til at rumme både kampagnebåret og salgsorienteret kommunikation samt funktionelle selvhjælpsværktøjer. Det gør det muligt at arbejde med både branding, konvertering og service i én samlet løsning, uden at oplevelsen fragmenteres. Den digitale identitet er samlet i en digital brandguide, som fungerer som et aktivt arbejdsredskab på tværs af organisationen. Brandguiden er bygget i et CMS og kan løbende opdateres, hvilket sikrer, at designprincipper, komponenter og værktøjer forbliver relevante og anvendelige i takt med, at FDM udvikler sig.
Samlet set skaber løsningen et fleksibelt og skalerbart designfundament, der gør det muligt at udvikle nye oplevelser, services og kampagner hurtigt og konsistent, og som binder brand og brugeroplevelse tættere sammen.
FDM står i dag med et samlet digitalt brand og en platform, der matcher deres ambitioner og gør det muligt at arbejde datadrevet, personaliseret og skalerbart.
Overgangen til en digital-first identitet har skabt en mere sammenhængende og tilgængelig brugeroplevelse, hvor design, indhold og funktionalitet spiller tættere sammen. Platformen har skabt markant højere engagement med over 60% flere sidevisninger pr. besøg, hvilket betyder, at brugerne eksponeres for mere indhold og flere services. Samtidig er gennemførelsesraten på medlemskøb steget med +20%, hvilket indikerer stærkere brugerrejser og bedre kvalificerede leads.
Den digitale brandguide og design systemet har samtidig gjort det muligt at operationalisere brandet i organisationen og sikre konsistens på tværs af kanaler og teams. FDM er dermed langt bedre rustet til at nå målet om 400.000 medlemmer og engagere en ny generation af bilister.
”Det har været en gennemgribende transformation af FDM, og her har Dwarf været en stærk partner. De har udvist en imponerende dedikation og en evne til hurtigt at forstå kompleksiteten i vores mange forretningsområder. Dwarf har ikke blot leveret en teknisk løsning; de har turdet udfordre os på vores koncepter og har formået at revitalisere vores brand fra et analogt CVI til et stærkt digitalt designsystem (DVI). Vi har nu fået et fremtidssikret datafundament, der binder hele vores økosystem sammen og gør os klar til at levere personaliserede medlemsoplevelser i en skala, vi ikke tidligere har kunnet", fortæller Christina Juul Bladt, Chef for Brand Management hos FDM.