Du kan redde liv, TrygFonden

We Love People

for

TrygFonden

Kategori :

Type :

Vinder af PURPOSE & IMPACT

SØLV - Purpose & Impact
85% af alle danskere skal kunne træde til, hvis de overværer et hjertestop. Et meget ambitiøst mål, som er blevet nået via indsigtsbårne aktiviteter og digitale værktøjer – og ved løbende over flere år at engagere borgerne i et legende univers, der kalder på lysten til at hjælpe – frem for skrækken ved døden. Du kan redde liv-initiativet hyldes også for sine effektive mobile værktøjer, der giver mulighed for at helt almindelige borgere, kan træde til – og redde liv. Tillykke!

Baggrund

Hvert år falder 4.000 mennesker om med hjertestop uden for hospital i Danmark. I dag overlever ca. 13 pct. Men mange flere kan overleve, hvis flere viser mod til at træde til. Det har nemlig markant effekt på udfaldet af et hjertestop, om forbipasserende træder til eller ej:

Hvis ingen vidner træder til ved hjertestop, overlever 1 ud af 30.
Hvis et vidne træder til med livreddende førstehjælp, overlever 1 ud af 8.
Hvis vidner henter og bruger en hjertestarter under optimale forhold, viser undersøgelser, at overlevelsen ved bevidnet hjertestop kan øges til mere end 50 pct.

I 2014 luftede TrygFonden derfor en stor og dristig vision: Danmark skal være det land i verden, hvor flest træder til, når et menneske falder om med hjertestop. At nå det mål kræver en synlig og mangefacetteret indsats:

Vi skal kommunikere vedholdende på tværs af medieplatforme for at skabe bred opmærksomhed
Vi skal bruge teknologi som katalysator, for hvis vi ønsker at mobilisere danskerne, skal vi give dem handlemuligheder

Du kan redde liv er ikke en klassisk kampagne, men en langsigtet, adfærdsændrende indsats, der siden 2014 har kaldt på danskernes handlekraft. Den borgerrettede indsats har to målgrupper:

1) Den brede befolkning
2) De danske skoler – denne målgruppe er afgørende for at skabe en ny generation af førstehjælpere.

Indsatsen er baseret på et indledende antropologisk studie, der blotlagde en række barrierer og motiver for at træde til:

Danskerne er bange for at gøre noget forkert (fx ved brug af hjertestarter)
Danskerne søger faglig ekspertise (”Er der en læge til stede?”)
Danskerne bliver passive, når der er flere til stede. Vi gemmer os i mængden og håber, at andre gør noget
Danskerne tøver, fordi førstehjælp er grænseoverskridende, dvs. udspiller sig i grænselandet mellem liv og død
Den lovpligtige førstehjælpsundervisning gennemføres ikke på alle skoler – bl.a. fordi lærerne er bange for at lære børnene noget forkert

For at blive verdens bedste til at redde liv er det indsatsens overordnede målsætning at styrke borgernes handlekraft ved at inddrage og aktivere danskere i skolen, på gaden og i hjemmene og overvinde de barrierer, der forhindrer dem i at omsætte holdning til handling. Indsatsen løber til og med 2018.

Løsning

På baggrund af det antropologiske forstudie udviklede vi et unikt univers, der vil lære danskerne at overvinde deres frygt for at hjælpe. Den gode historie er, at alle kan gøre noget.

Indsatsens omdrejningspunkt blev at sætte hjælperen i fokus, så vi kan spejle os i dem, der handler, fremfor dem, der falder om. Vi lyser ikke på risikoen for at dø af et hjertestop, men på glæden ved at leve, når vi hjælper hinanden.

Det kreative greb blev valgt for at understøtte indsigterne: Danskerne er bange for at gøre noget forkert, og de tager afstand fra kød, blod og død midt i aftenkaffen, hvis de skal tage budskaberne til sig.

Ud af denne viden sprang det humoristisk anerkendende univers, der kan fortælle nye historier om hjertestop uden at skræmme med billeder af liv og død. Universets figurer er skrøbelige og som mennesker er flest: fulde af fejl, men alligevel i stand til at handle, når det gælder. De deler alle en lille fortælling om at overvinde sig selv.

For at skabe real impact har indsatsen over tid præsenteret en mangfoldighed af analoge og digitale handlemuligheder, der kan gøre det nemt og naturligt for børn og voksne at træne til at træde til i skolen, hjemmet og det offentlige rum. Alle call to actions bliver understøttet af landdækkende TVC’er, aktiverende SoMe posts, web-tv og printannoncer.

Udvalgte involverende aktiviteter:
Skoler (2014-)
1) Alle 6.-10 klasser kan bestille gratis læringssæt til træning i livreddende førstehjælp.
2) Alle skoler har mulighed for at booke en lommefilmworkshop, hvor eleverne selv skrive og optager en film om at redde liv, der publiceres på lommefilm.dk.
3) Involverende diskussionsoplæg med hverdagsdilemmaer, som klassen skal diskutere og forme en holdning til.
4) Alle skoler kan ansøge om at blive certificerede ”Du kan redde liv”-skoler.

Borgere:
1) Piv for liv (2017-). Et gratis øvelsessæt i førstehjælpsomhed, der skal lære danskerne at trykke hårdt nok ved hjertemassage.
2) TrygFondens rekord der kan redde liv (2017). Et landsdækkende initiativ, hvor TrygFonden inviterede forbipasserende i 11 danske byer til at sætte en verdensrekord i genoplivning.
3) Flyt din hjertestarter udenfor (2017-). I 2016 var 2 ud af 3 hjertestartere låst inde efter lukketid. Virksomheder blev bedt om at flytte den udenfor, så den kan redde liv 24/7.
4) TrygFonden Hjerteløber (2017-). Danskerne inviteres til at melde sig som frivillige hjerteløbere og hente en hjertestarter, hvis nogen nær får hjertestop.

Resultat

Efter fire års indsats, der har kaldt på danskernes handlekraft, mod og empati, er det tydeligt, at små og store danskere griber muligheden for at redde liv.

I 2016 offentliggjorde TrygFonden, at danskerne er bedst i Europa til at træde til – målt på bystander CPR.

I 2018 bliver det officielt, at Danmark nu er de bedste i verden til at redde liv. Seattle i USA og Rogaland Fylke i Norge har højere bystander CPR tal end Danmark, men det er geografiske afgrænsninger i et land. Danmark er verdensmestre, for vores bystander CPR er gældende for et helt land.

Du kan redde liv kommer derfor i 2018 – indsatsens sidste år - til at forløse den gode nyhed, hylde danskernes mod og opfordre dem til at holde formen.

Delresultater, der har hjulpet os til at nå i mål
- 180.000 skolebørn er siden 2014 blevet undervist i livreddende førstehjælp.
- 3.750 skoleelever har siden 2014 sat livredning på dagsordenen i skolen og derhjemme ved at lave deres egne film om at redde liv.
- 2.000 lærere og forældre har siden 2014 diskuteret dilemmaer i skoleklasser og familier for at fremme børns førstehjælpsomhed.
- 269 skoler er siden 2014 blevet certificerede Du kan redde liv-skoler.
- 25.000 danskere bestilte i 2017 Piv for Liv-hjerter for at lære at trykke hårdt nok ved hjertemassage.
- 5.700 forbipasserende i 11 danske byer hjalp i 2017 med at sætte en verdensrekord i hjertemassage.
- I januar 2018 var halvdelen af alle hjertestartere døgnåbne (tallet var 1 ud af 3 i januar 2017)
- Mere end 16.000 frivillige har fra september 2017 til februar 2018 tilmeldt sig hjerteløber app’en, så de kan hente en hjertestarter, når nogen falder om med hjertestop.

TrygFonden

Trine Heidemann

Underdirektør

Grethe Thomas

Projektchef

Christina Lopes

Digitalchef

We Love People

Christina Blak

Kreativ direktør & partner

Agnete Glendrup

Senior art director

Peter Hellmers

Tekstforfatter

Nanna Thordal Andersen

Creative Planner

Rikke Sie Skjelmose

Key Account Manager

Simon Ryhede

Digital director

Frederik Røssel

Digital designer

Sanne Hvass Nielsen

Social gardener

Samarbejdspartnere

Orchestra
Medierådgiver

Billeder