Show 13. juni 2024

Destination Possible

Pravda A/S

for

Uni-Tankers A/S

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

PROBLEMET
Hvordan får flere unge talenter øjnene op for shippingbranchen, så de kan se sig selv gøre karriere hos Uni-Tankers?

VISIONEN
www.destinaition-possible.dk

Destination Possible er et opgør med den traditionelle karriereside.

I stedet har vi skabt et eksplorativt employer branding-univers målrettet 20-29-årige, hvor potentielle ansøgere frit kan navigere på tværs af shippingvirksomhedens unikke kultur: ’People with Chemistry’ – samt utallige karrieremuligheder til lands og til vands: ’Oceans of Opportunities’.

INDSIGTEN
Karrieresitet bygger på omfattende global kvalitativ og kvantitativ research i målgruppen af både søfarende og landbaserede medarbejdere. Herigennem identificerede vi en række centrale myter og fordomme:

— Shipping er en forurenede branche
— Shipping er konservativ og gammeldags
— Shipping er ikke et sted for kvinder
— Shipping er kun for dem med saltvand i blodet

Ambitionen bag karrieresitet var derfor at bryde med de mange fordomme om shippingbranchen ved åbent og ærligt at invitere de besøgende med ind i et maskinrum, der normalt er lukket land.

VIRKSOMHEDEN
Uni-Tankers er en global shippingvirksomhed med hovedsæde i Middelfart og kontorer i Tyrkiet, Frankrig og USA. Virksomheden, der tæller ca. 550 medarbejdere, er eksperter i shipping af olie og kemi – og opererer en flåde på i alt 40 tankskibe på verdensplan.

Løsning

UNIVERSET
Destination Possible er et seriøst, sjovt og autentisk oplevelsesunivers hvortil vi har skabt over 40 film, gamification, mythbusters, explainers, portrætter og meget mere.

Alt sammen fortalt i øjenhøjde – af både søfarende og landkrabber hos Uni-Tankers.

DESIGNET
Universet er designet med overskrifter i et distinkt, kemisk formsprog, der understreger Uni-Tankers’ globale førerposition inden for shipping af olie og kemi – og hylder virksomhedens kompromisløse fokus på kemien mellem mennesker.

OPLEVELSEN
Med afsæt i målgruppens digitale præferencer har tre grundlæggende kriterier tilsammen udgjort det styrede mantra for udviklingen af oplevelsesuniverset:

— Hurtigt flow
— Nem navigation
— Mulighed for at gå i dybden

Vi udviklede blandt andet en særlig løsning med fokus på 'single-page application' for at sikre et hurtigt flow og nem adgang til at vælge mellem formater: film og tekst – uden at spilde tid på at indlæse nye sider og gå tilbage igen. Og med SoMe-inspirerede personlige ’stories’ baseret på Google Web Stories kan vi løbende opdatere og skabe levende indhold med input fra medarbejderne selv.

Gennem kreative gamification-elementer på sider som ’Mythbusters’ og ’Got Chemistry?’ giver vi mulighed for fordybelse og interaktion. Her adresserer vi en lang række fordomme om branchen – ærligt og med et glimt i øjet – samtidig med at man som potentiel ansøger kan spejle sig i Uni-Tankers’ kultur, værdier og holdninger.

Disse legende elementer på karrieresitet er desuden udviklet til at kunne bruges som digitale stand-alone aktiveringer på bl.a. karrieremesser.

Resultat

KEMIEN
Destination Possible formår på en helt særlig måde at indkapsle og understrege vigtigheden af kemi mellem mennesker i shippingindustrien — og ikke mindst fremhæve den positive energi og holdånd, der kendetegner kulturen hos Uni-Tankers.

Uni-Tankers største ønske var en klar og brugerdefineret styring af universet, hvilket sikrer en nem administration samtidig med at karrieresitet forbliver levende med mulighed for varierende, friskt og relevant indhold, der er i øjenhøjde med målgruppen af 20-29-årige.

Foruden Google Web Stories giver gamification-elementer mulighed for fordybelse og interaktion på siderne, hvilket sikrer øget engagementet blandt de besøgende. Intuitivt, brugervenligt og dynamisk. Uanset hvilket device karrieresitet tilgås fra.

TALLENE
— 4.600 unikke besøgende på 6 mdr. (lancering sep. 2023)
— Fordobling af besøgende ift. tidligere karriereside
— Gennemsnitlig besøgstid for besøgende i 2024: 2 min. 38 sek.

UDTALELSEN
”Destination Possible spiller en helt afgørende rolle for vores evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede kandidater i rekrutteringsprocessen. Faktisk oplever vi nu, at alle kandidater, vi selv rækker ud til, takker ja til en videre dialog med os. Noget, som før kunne kræve noget mere benarbejde.

Vigtigst af alt, så har sitet bidraget til en mærkbar stigning i antallet af ansøgere til vores opslåede stillinger. Og generelt ser vi en langt større opmærksomhed omkring Uni-Tankers som potentiel arbejdsplads, hvilket også afspejles i dobbelt så mange besøgende end på vores tidligere karriereside.

Sidst, men ikke mindst, har vi oplevet, at sitet har skabt et enormt stolthedsboost internt. Et direkte resultat af, at langt størstedelen af indholdet på sitet er skabt i tæt samarbejde med vores medarbejdere gennem fokusgrupper, filmoptagelser og fotosessions – både på land og til vands.”

— Anja Skov Mygind, HR Business Partner, Uni-Tankers

Uni-Tankers A/S

Per Ekmann

CEO

Anja Skov Mygind

HR Business Partner

Pravda A/S

Karim Frølund Jarrar

Brand Director & Partner

Marlene Teressa Lauridsen

Senior Art Director

Mario Emmanuel Sifuentes Valdés

Senior Motion/Digital Designer

Michael Huguenin

Copywriter

David Friang Vangsgaard

Senior Motion Designer

Mette Guldbæk Pedersen

Senior Project Manager

Thomas Toft Nilsson

Director of Film Production

Jonas Koop

Producer

Jakob Baj Engedal

Photographer

Arshia Simon Eskandari

Photographer

Tina Bøgevald

Director

Jacob Munche Spardahl

Production Lead, Webnorth

Ilmars Millers

Tech Lead, Webnorth

Karoline Svenningsen

Digital Project Manager, Webnorth

Samarbejdspartnere

Webnorth
Digital Agency
Michael Berg
Photographer
Morten Thorhauge
Composer
Søren Bendz
Sound Designer
Jakob Molberg
Gaffer

Billeder

Watch Video