Show 13. juni 2024

City of Future Water

Stupid Studio

for

VandCenter Syd

Kategori :

Type :

Vinder af Visual Design

SØLV VINDER

Baggrund

Målet var i sin enkelthed at oplyse og informere om, at vi i Danmark er nogle af de førende indenfor nye teknologier,
der håndtere og renser drikke- og spildevand.

Emnet er et forholdsvis smalt nichefelt med målgrupper der har forskellige faginteresser, men som alle har det tilfælles, at de interesserer sig for vandenergi og -teknologi.
Udfordringen med opgaven var, at kommunikere komplekse koncepter og teorier gennemtænkt på ingeniør niveau, men uden at have et egentligt fysisk konkret produkt at tage udgangspunkt i, og samtidig gøre det engagerende og interessant - og måske endda sexet.

Opgaven startede med et brief fra kunden, om at udvikle en eller flere informationsfilm, der formidlede koncepterne og teorierne til fagligt brug.

Løsning

Tilgangen til opgaven var, at formidle den komplekse viden på en mere appetitlig måde end det traditionelt set bliver gjort inden for denne branche. Den ønskede tilgang fra kunden løste delvist dette problem, men den løste ikke problemet med at få formidlet denne viden.
Vi valgte derfor, i samarbejde med kunden, at udvikle et site, hvor vi kunne samle al viden og samtidig opbygge et univers i form af en vidensplatform.

Formålet var at få segmentgruppen til at bruge mere tid på sitet og dykke ned i de forskellige teorier og indirekte at give en bredere forståelse blandt folk omkring emnet.

Vores udgangspunkt var, at jo længere brugeren var på siden, des mere viden ville de tage med, og vi sigtede derfor efter at bygge et site med en vis wow-effekt, så vi bibeholdt brugernes opmærksom i længere tid.
Derfor valgte vi en løsning hvor vi tog udgangspunkt i et mere visuelt univers. Til opgaven byggede vi et 3D univers, hvor vi ved hjælp af lyd og animation lagde op til at brugeren nemt kunne gå på opdagelse, og derved på egen hånd blive inspireret og lære mere om dansk vandteknologi. Gennem projektet udviklede vi sammen med VandCenter Syd det visuelle univers, hvor koncepter og teorier blev levendegjort og visualiseret, så det komplekse blev mere konkret.

For at gøre det nemmere for brugeren at tilegne sig viden, udviklede vi desuden små informationsfilm, der kan ses på sitet, og som visualiserer og forklarer de komplekse teorier på en mere tilgængelig måde.

Tilgangen til sitets opbygning var, at skabe et tydeligt overblik samt nem tilgang til indholdet. Dette løste vi ved en visuel oversigt bygget på en integreret, dynamisk løsning uden pageloads, som gav brugeren hurtig adgang til den efterspurgte information uden at skulle vente på at en ny side loadede.

Helt simpelt formuleret kan man i dag tilgå kompleks teori og viden om udnyttelse af vandenergi let og overskueligt på et site, som stimulerer både æstetisk og intellektuelt og som samtidig er let tilgængeligt.

Resultat

Sitet er ikke tiltænkt som et salgsværktøj eller en kampagneplatform, men mere som en nicheside for målgruppen, som formidler de nyeste tanker og teorier og sætter Danmark på landkortet ift vandteknologi. Siden bliver samtidig brugt af VandCenter Syd som et internt/eksternt vidensdelings opslagsværk.

Sitet har også haft sin effekt på målgruppen, hvor folk indenfor målgruppen har delt sitet på de sociale medier, og som et biprodukt har kommunikationsfolk, UX’ere og webdesignere også spredt budskabet, efter at det blev promoveret på diverse awardssites.

VandCenter Syd

Marianne Bjerrum Lai

Områdechef, Kunder & Samfund

Henrik Juul

Projektchef

Stupid Studio

Bjarne Christensen

Partner & Creative Director

Jakob Chrøis

Motion Designer

Christian Mogensen

Partner & Senior Advisor

David Adalberth Andersen

Frontend Developer

Samarbejdspartnere

Docfilm
Manuskript Forfatter

Billeder