Blade Asset Management

Creuna Danmark A/S

for

Vestas Wind Systems

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Vestas har i mange år gået forrest i den digitale transformation af den globale, bæredygtige energisektor. Det gælder også den vigtige serviceforretning. Men et vigtigt element i servicen er nu blevet kraftigt effektiviseret. Nemlig den regelmæssige inspektion af turbinerne, der har til hensigt at opdage slitage og skader på vingerne.

Historisk har disse inspektioner været lavet ved, at serviceteknikere tager billeder af turbinerne fra jorden, eller firer sig ned fra toppen af turbinen. Begge måder er bekostelige og besværlige. Med brugen af droneteknologi tager industrien derfor et stort skridt fremad, og skaber både mere, bedre og billigere data om vingernes tilstand.

Droneteknologi revolutionerer mulighederne for serviceeftersyn og dataindsamling om Vestas’ mange vindmølleturbiner – helt ned til én specifik vinge, på én specifik turbine. Det giver kunderne øget kontrol over deres assets, og gør det muligt vurdere turbinernes stand inden for ganske kort tid.

Inspektionerne er det centrale element i Blade Asset Management, der er et af Vestas’ vigtigste digitale serviceværktøjer på kundeplatformen Vestas Online. Blade Asset Management giver kunderne mulighed for at overskue, monitorere og analysere både enkelte vindmølleturbiner og komplette vindmølleparker.

Løsning

Droneteknologien gør det muligt at komme tættere på turbinerne, hvilket giver både flere og mere præcise data om deres stand. Med de titusindvis af dronebilleder kan der zoomes helt ind på turbinens enkelte vinger, så serviceteknikerne kan opdage fejl og skader, som de ikke ville kunne se med billeder taget fra jorden. Dermed forbedres kvaliteten af servicerapporterne, samtidig med at effektiviteten mangedobles.

Servicerapporterne bliver indlejret i Vestas Online, der giver det fulde, holistiske overblik over samtlige af kundens vindmølleparker. Fra Skjern til Singapore. På få sekunder og med få klik, kan du gå fra verdenskortet over turbiner på hele jorden, ned til ét enkelt zoomet billede af én konkret skade. Det giver en effektiv og intuitiv brugeroplevelse, selvom der navigeres i enorme mængder af data.

Skaderne og fejlene på turbinerne inddeles i fem kategorier, der gør det nemt for ejerne af vindmølleparkerne at vurdere, hvornår der skal foretages reparationer. Før i tiden skulle turbineejerne forhold sig til 40-siders lange tilstandsanalyser for hver enkelt turbine. Nu kan turbineejerne gå igennem deres turbiner på minutter, og dataoverblikket er samtidigt suverænt forbedret og evigt tilgængeligt via Vestas Online-platformen.

Blade Asset Management giver flere og mere detaljerede data, det er hurtigere, og det sparer markante ressourcer. Og så er det i sidste ende en løsning, der gør det nemmere at producere grøn energi til dig og til mig.

Resultat

Blade Asset Management er en innovativ løsning, der effektiviserer flere af Vestas’ processer og sparer tusindvis af arbejdstimer hvert eneste år. Som om det ikke var nok, er det også en løsning, der skaber data og serviceeftersyn af vindmøller på et hidtil uset højt niveau.

Blade Asset Management gør det også muligt at indfri nye potentialer. For eksempel er det tanken, at man i fremtiden skal kunne bestille de nødvendige reparationer direkte fra systemet, så der kun er få klik mellem problem og løsning.

For Vestas skaber løsningen transparens og troværdighed om tilstanden for de turbiner, Vestas servicerer for kunderne. Det bliver tydeligt for enhver, hvorfor Vestas er førende på løbende vedligehold af turbineparker, og at de har det store, globale overblik over hver eneste væsentlige detalje. Alt sammen noget der er med til at cementere Vestas’ rolle som en af verdens frontløbere inden for grøn energi.

Vestas Wind Systems

Hanne Voigt Kjeldsen

Senior Product Manager

Creuna Danmark A/S

Thomas Wosylus

Senior Project Manager

Daniel Malmros

Frontend Developer

Lene Kjær

Senior UX Consultant

Pavel Cherkashin

Lead Frontend Developer

Watch Video