Show 13. juni 2024

Atos MyLife – Et bedre liv med stoma

Shape ApS

for

Atos Medical AB

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Atos Medical udvikler og sælger medicinsk udstyr, drevet af ønsket om at gøre livet lettere for mennesker, der lever med laryngektomi. Atos Medical leverer innovative produkter inden for laryngektomi og trakeostomi, der hjælper mennesker med at trække vejret, tale og leve godt. Laryngektomi er ikke kun et vestligt begreb hvorfor Atos Medicals produkter i dag er tilstede i mere end 90 lande.

HVAD ER LARYNGEKTOMI?
En total laryngektomi er en kirurgisk procedure, hvor hele struben fjernes. Den udføres typisk ved fremskredne stadier af kræft i eller nær struben. En total laryngektomi vil medføre ændringer i hverdagen. I dag er der mere end 100.000 mennesker verden over, som har fået foretaget en tilsvarende operation.

Efter en laryngektomi foregår vejrtrækningen gennem et stoma (hul i halsen), og ikke som før gennem næse og mund.
Det er en livsforandrende operation, men det er muligt at nyde livet igen efter operationen, særligt med den rette træning og vejledning. Hoste og slim kan reduceres betydeligt, patienter kan lære at genvinde evne til at tale, ligesom det igen kan blive muligt at nyde dufte og smagsindtryk.

KONSEKVENSERNE
Struben har flere vigtige funktioner. Struben huser stemmebåndene, som giver vores stemme en naturlig lyd. Ved vejrtrækning passerer luft forbi struben på vej til og fra lungerne. Når man synker, lukker strubelåget ned over luftrøret og forhindrer at mad og drikke kommer i “den gale hals” – luftrøret. Derfor er det ikke bare stemmen, som forandres ved en total laryngektomi. Det er også vejrtrækningen, synkefunktionen og evnen til at lugte m.m.

HVORFOR DIGITALISERING?
At trække vejret, tale og leve som laryngektomeret er en helt ny oplevelse, der kan være både svær, emotionelt udfordrende, kræve tilvænning og ikke mindst træning. Atos Medical har igennem mange år støttet de laryngektomeret igennem sine fysiske produkter, men så samtidigt et behov for at kunne støtte dets brugere – ikke kun igennem de fysiske produkter, men ligeledes i alt det omkringliggende, der følger med at være laryngektomeret, såsom oplysning, træning og et fællesskab. Af disse årsager valgte Atos at få udviklet appen, Atos Mylife

Løsning

Shape har i samarbejdet med Atos Medical udviklet appen Atos MyLife. I den forbindelse har Shape leveret alle de relevante ydelser indenfor den mobile oplevelse, herunder:

– Strategi, forståelse og konceptudvikling
– Design
– Udvikling

FØR OPERATIONEN
Appen er specielt designet til laryngektomerede og til dem, som står overfor en operation, samt til deres pårørende. Atos MyLife-app indeholder uddannelsesvideoer, oplysninger om produkter, samt inspiration til, hvordan man kan få gavn af hjælpemidler efter en total laryngektomi. På et tidspunkt i livet, hvor meget er nyt og spørgsmålene står i kø, er appen med til at forberede de involverede på hvilket forløb, de står overfor samt understrege, at der er håb forude.

EFTER OPERATIONEN
Efter operationen begynder en ny virkelighed for både den laryngektomerede samt deres pårørende - livet med et stoma. Appen er opdelt i tre hovedafsnit, der gør det nemt at finde de oplysninger, man leder efter.

– Inspiration
– Øvelser
– Produkter

INSPIRATION
Denne sektion indholder artikler og videoer med laryngektomerede og klinikere, der deler unikke historier og giver gode råd. Emnerne omhandler vejrtrækning, tale, pleje og dagligdagen. Disse har til formål, at informere, inspirere og uddanne laryngektomerede patienter, sundhedsfaglige personale, pårørende og venner.

Der er fast indhold, såsom “Få en bedre nats søvn” såvel som indhold der er relevant på et givent tidspunkt. Eksempler på dette kunne være:

– Håndtering af kold luft i vinterperioden
– Covid-19 og hvad det betyder, når man lever et med et stoma

ØVELSER
Appen fungerer som en følgesvend for patienten, hvorfor den også indeholder øvelser der er med til at øge livskvaliteten for patienten. Alle øvelser er udviklet i tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale, og tilbyder en brugervenlig og intuitiv måde, for patienten at træne sin stemme og på den måde genvinde evne til at kommunikere samt nyde det sociale liv.

Stemmerehabiliteringsøvelser dækker over de forskellige former for stemme som kan anvendes med et stoma, herunder; ventilstemme, vibratorstemme og spiserørsstemme.

PRODUKTER
Appen indeholder en stor og fyldestgørende produktportefølje, der guider patienten til hvilket produkt der bedst matcher dennes behov i den givne situation. Ligeledes giver appen mulighed for at tilføje sine favorit produkter samt stille spørgsmål til det givne produkt hos en ekspert.

Appen er således designet til at sikre at patienten er i stand til at få alle sine behov angående det, at leve med et stoma opfyldt - et samlet og let tilgængeligt sted.

Resultat

Siden appens lancering kan det roligt siges, at den er blevet vel modtaget! Hvor nogle apps er i stand til at gøre en lille forskel for mange mennsker, har Atos MyLife været i stand til at gøre en signifikant forskel for en helt patientgruppe – og her taler tallene for sig selv. Ikke alene har appen været med til at gøre en forskel for patienterne, ligeledes har Atos Medical mærket effekten af at kunne tilbyde et helt nyt værditilbud til dets kunder og herigennem en øget loyalitet. Her er et eksempel på et digitaliseringprojekt, der går ind og bliver et faktisk produkt i sin egen ret.

OPSUMMERET:
– 4.8 / 5 i rating på tværs af App Store og Google Play
– +90% af alt feedback på øvelser og positive
– 15% kontinuerlig vækst i brugerbasen hver måned
– 4:30 minutter per session i 2022

UDDYBET:
På tværs af de to store app platforme, App Store og Google Play har appen en gennemsnitlig vurdering på 4.8 ud af 5. Dette fortæller historien om, hvordan appen er lykkedes med at digitalisere et enormt specifikt område på en meningsfyldt måde og i et designmæssigt format, der både er intuitivt og elegant.
Læg dertil, at +90% af alt feedback vedrørende øvelserne er positive, og der dannes et billede af en app, der ikke blot har digitaliseret et allerede eksisterende produkt, men igennem sin tilstedeværelse har skabt et helt nyt værditilbud for dets brugere.

Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at tilslutningen til appen har været stødt stigende siden dens lancering; faktisk er brugerbasen steget kontinuerligt med 15% (i snit) om måneden, hver måned siden dens lancering. Ydermere understreges værdien af appen igennem det høje engagement denne har hos sine brugere. Hver session er i snit på 4:30 minutter i 2022, hvorfor der her dannes et billede af alt andet end app der tilfredsstiller et kort behov og et flygtigt klik, men i stedet en vigtig digital følgesvend i patientens liv. For at sætte dette tal i perspektiv matcher det niveauet hos “høj engagement apps” såsom Skype (4:45)* og slår andre markante apps såsom Instagram (2:57)* og Snapchat (1:37)* i følge Statista.com

*https://www.statista.com/statistics/579411/top-us-social-networking-apps-ranked-by-session-length/

Atos Medical AB

Christina Bjorkander

Head of Digital Marketing

Carolina Silvandersson

Paid Search & Platform Manager

Shape ApS

Stefanos Chourdakis

Team Lead & Developer

Eva Peillex

Senior Designer

Luca Daniel Landini

Designer

Islam Assi

Developer

Kenni Mose

Developer

Ulrik Andersen

Developer

Christopher Borum

Developer

Lukas Nielsen

Developer

Sebastian Ly Serena

QA Engineer

Villads Riber Mink

Commercial Director

Samarbejdspartnere


Billeder

Watch Video