Show 13. juni 2024

Anna & Claras digitale eventyr

Søstrene Grene

for

Søstrene Grene

Kategori :

Type :

annoncoer

Vinder af Digital Transformation

GULD
Juryen bøjer sig i støvet for casen og tildeler Søstrene guld, for en imponerende transformation med et stærkt fokus på at fastholde et unikt univers og den gode kundeoplevelse. Med flotte resultater og tilmed en fantastisk timing med en online lancering i marts 2020.

Baggrund

Der var en gang to søskende ved navn Anna & Clara. Mens Anna var kreativ æstetiker, var Clara mere praktisk anlagt og gik op i organisering og orden. Forskelligheder var der nok af, men søstre var de ganske vist. De var begge høflige, traditionelle og satte en ære i at hjælpe deres medmennesker med at lukke kreativiteten, hyggen og skønheden ind i dagligdagen.

Anna & Clara elskede at skabe små hverdagsuniverser, og derfor var det da også ganske naturligt, at de tilbage i 1973 åbnede en butik med selvsamme formål. Og hvad mere nærliggende end at kalde den Søstrene Grene. Anna & Clara blev værtinder for butikken og her var deres fornemmeste opgave at være med til at skabe små hyggelige hverdagsoplevelser omkring kreativitet, hygge, fornyelse, fund, skønhed og glæde. Søstrene elskede at gå på opdagelse i andre universer og over tiden lod de sig inspirere af klassisk musik, iscenesættelse fra kunstverdenen og de sanselige oplvelser fra teateret. Alt ånede fred og ro og med tiden ekspanderede de sågar deres sanselige butikskoncept til andre lande, som havde kigget misunderligt mod det hyggelige nord. Med +240 butikker på tværs af 13 lande fik Anna & Clara pludselig travlt, men de gik aldrig på kompromis med konceptet, som betød så umanerligt meget. Flere og flere mennesker flyttede til Søstrenes kongerige, som med tiden havde vokset til +3,5 mio. loyale indbyggere i deres vidunderlige sociale univers.

Men idyllen var under pres og ude i horisonten lurede en farlig fjende, Den Digitale Dæmon, som ville gøre op med de sanselige oplvelsesuniverser, som Anna & Clara kærede så meget om. Anna & Clara gruplede i lang tid, mens det digitale tog til i styrke og omfang. Søstrene var i deres syv sind, men var instillet på, at de ikke ville give op så nemt. Sammen drog de således ud på en farefuld rejse for at bekæmpe dæmonen. Med sig i baggagen havde de deres seks kerneværdier, som de havde levet deres liv efter.

Rejsen blev dog langt fra, som de to søstre havde forventet, for da de efter lang tids rejse endelig stod ansigt til ansigt med dæmonen viste det sig faktisk, at det digitale slet ikke var så slemt. Anna & Clara indså straks, at dæmonen som de var draget ud for at bekæmpe, måske snarere var en darling som de skulle omfavne. Anna & Clara inviterede således Den Digitale Darling med hjem til hyggeligt teselskab og sammen lagde de planerne for Anna & Claras vidunderlige verden på tværs af de fysiske- og digitale rammer og historien er faktisk kun lige begyndt.

Løsning

Med overskriften >> Experiences Like No Other << har vi i Søstrene Grene foretaget en gennemgribende digital transformation af vores forretningsmodel, systeminfrastruktur og procesarbejde. For at være tro mod Anna & Claras vidunderlige verden har vi prioriteret at skræddersy løsningen og de bagvedliggende systemer fra bunden, således vi kan understøtte alle de hverdagsoplevelser, som vi ønsker uafhængigt af kanaler. Omdrejningspunktet for vores digitale transformation er blevet vores omnichannel motor, hvorfra vi har en headless arkitektur, som tilgodeser både nuværende og fremtidige kanaler. Bagvedliggende er der på mindre end 1,5 år implementeret; nyt PDM-system til varetagelse af korrekt produktstamdata hele vejen igennem værdikæden; fra design, indkøb og eksterne leverandører til WEB og allokation. Nyt PIM-system som digital arbejdsredskab til at mønstre relevant produktdata og content på tværs af kanaler. Nyt ERP-system til håndtering af e-commerce kanalen, nyt WMS-system ifm. opbygning af nyt centraliseret e-com varelager. Dertil er implementeret adskillige supporterende digitale redskaber (ex. recommendations på tværs af kanaler, lokale payment providers etc.), som skal være med til at understøtte Anna og Claras digitale verden. Med andre ord en gennemgribende digital transformation på tværs af hele organisationen og værdikæden, hvilket måske lyder simpelt, men for bare 6 år siden havde vi ikke engang stregkoder på vores produkter, hvilket blot understreger den radikale forandring, som Søstrene Grene har gennemgået for at kunne skabe >>Experiences Like No Other >> (ELNO).

Med ELNO mener vi, at vi på alle tænkelige tidspunkter i kundens købsrejse – digitalt eller fysisk – skal skabe en sanseoplevelse, som overgår kundens forventninger. Ligeså omhandler det et radikalt change of mindset, idet vi gennem hele vores værdikæde ikke blot forsøger at sælge produktet, men rent faktisk tager et større ejerskab på hele brugsoplvelse. Lidt simplificeret sagt sælger vi ikke længere ”bare” akrylmaling, men vi efterlever at sælge den oplvelse, som moderen har med sin lille datter, når de laver et kreativt fingermalingmalleri, som kommer op at hænge på køleskabet. Vi tror på, at vi gennem disse sanselige hverdagsoplvelser skaber en højere brand præference og loyalitet blandt vores medsøstre. Vores systemarkitektur og de digitale kanaler har været essentielle for dette forretningsskifte og har ligeså været facilitator for nye touchpoints og medier, hvorfor vi har skabt Experiences Like No Other – helt i stil og tone med Anna & Claras konsitense og distinke oplvelsesunivers.

Resultat

Som et hvert andet eventyr ender historien om Anna & Claras digitalisering lykkeligt, men vi er også meget bevidste om, at vi kun har taget hul på kapitel 1 i en lang og forunderlig digitalisering af vores vidunderlige univers. Man kunne med rette sige, at Anna & Clara skulle have inviteret Den Digitale Darling til teselskab en smule før i historien, men siden den hyggelige komsammen har tingene taget fart. På rekordtid har vi således foretaget en gennemgribende digital transformation med forankring hele vejen igennem vores værdikæde, systemer, arbejdsprocesser og martech-stack.

Vores digitale transformation har også afstedkommet nye digitale kanaler og redskaber, hvor vores kunder kan interagere med Anna & Claras vidunderlige univers.

Som ”kronen på værket” lancerede Anna & Clara i marts 2020 deres første webshop med fokus på digital udstilling af vores varer og et inspirationsunivers forankret omkring de selvsamme kerneværdier, som blev nedfæstet i 1973. Hele design- og brugeroplvelsen på de ”nye” digitale kanaler er forsøgt at holde i den Anna-Clariske ånd men med øje for det digitale spillerums muligheder i forhold til at skabe engagement, involvering og interaktion mellem Anna & Clara og vores vidunderlige kunder.

Som følge af vores systemarkitektur har vi på under 12 måneder kunne lancere alle vores 6 kernemarkeder (Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Sverige & Norge) med lokal sprog, lokal kundeservice, lokale betalingsløsninger og fragtmandsaftaler. Udover dette har vi på de første 12 ”live-måneder” realiseret følgende væsentlige resultater:

1. Tre-cifret million omsætning online. Online omsætning udør allerede i år 1 ca. 13% af samlede omsætning i de åbne eCom markeder og 7% af vores totale omsætning i SGI.

2. På de ”største” online markeder udgør online mellem 25-30% af den totale omsætning på mindre end 12 måneder online.

3. Gennemgribende digitalisering af hele vores varekatalog, hvilket har betydet +8.000 nye digitale produkter med Anna-Clariske tekster og billeder.

4. Etablering af helt nyt ecommerce lager, hvor der på mindre end 12 måneder er ansat +180 nye medsøstre, hvilket er en forøgelse af vore HQ-ansatte med +45%.

5. Solgt + 5.500.000 produkter online, hvilket svarer til 9% på de åbne eCom markeder.

6. Realiseret sorte tal på bundlinjen i både i vores online- og offline forretning.

Experience Like No Other er overskriften for Anna & Claras nye digitale eventyr og med ovenstående resultater har vi bygget et solidt digital forretningsfundament, som har været med til at transformere de klassiske søstres fysiske oplevelsesunivers. Nu lukkes kapitel 1 i fortællingen, men historien er langt fra slut.

Søstrene Grene

Rasmus Skjøtt

Chief Digital Officer

+200

medsøstre

Søstrene Grene

.

.

Samarbejdspartnere

Vertica
Digitalt bureau
IMPACT Extend
Digitalt konsulenthus
Hello Monday
Grafisk bureau

Billeder

Watch Video