Alt Med Allan

Essence Mediacom

for

Oddset

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Næsten dagligt bliver sportsfans bombarderet med reklamer fra forskellige spilfirmaer, de fleste af dem er generiske, og bortset fra de anvendte farver, har de meget få differentierende faktorer. Men vi ved, at fodboldfans leder efter forskellige typer indhold, for eksempel sidder sportsfans i dag ikke nødvendigvis og ser Onside klokken 20 søndag aften på tv, men forbruger i stedet indhold gennem online-kanaler, fan fællesskaber på Facebook og influencers på Instagram. Det var ud fra denne virkelighed, at vi fandt frem til at løsningen skulle have socialt fokus og passe naturligt ind på netop disse kanaler. Alt sammen med det hovedformål, at Oddset fik en naturlig synlighed og tilstedeværelse (for at minde forbrugeren om deres produkter) i alle de konstante online dialoger, der findes rundt omkring i sportens verden generelt og i særdeleshed i fodboldens verden.

Løsning

For at skabe en så relaterbar løsning, som muligt, lånte vi, mere eller mindre direkte mekanismer og sprog fra Youtubere og Instagram influenter, tilsatte en god portion ironi og sarkasme og skabte en fiktiv sports-influent (så det ikke handlede om at bruge en influent som medie, men faktisk at skabe et ownable brand asset, som var en "influen") der kunne tappe ind i de mest aktuelle trends og samtaler indenfor sportens verden – og som kunne agere hurtigt og humoristisk med videoer om weekendens kommende og overståede begivenheder. En influent, der naturligvis, i første afsnit indgår et betalt samarbejde med Oddset!

Influenten Allan, blev skabt i samarbejde med komiker Rasmus Wallbridge, der med sin jyske karakter spiller en glødende AGF-fan, der uheldigvis er kommet til at bosætte sig i Hovedstaden og dermed skal forholde sig til både FCK og Brøndby fans i det daglige – ikke noget der passer Allan specielt godt. Allan har startet sin egen vlog (udtalt V log) på Facebook og Instagram reels, hvor han kommenterer på alt fra fodboldkampe, nationalt som internationalt, giver forudsigelser på kommende transfers og taler om emner der rør sig indenfor fanverdenen. Og så skal Allan enkelte gange – pga. hans aftale med Oddset – kommentere på utidige sportsgrene såsom cykling og håndbold.
Videoernes indhold blev fastsat på baggrund af relevante sportsnyheder og internetfænomener, så vi konstant sikrede, at indholdet var relevant og relaterbart for målgruppen. F.eks. når Allan fortalte om hvordan man er en god fodboldfan ovenpå en masse fanoptøjer hos danske superligafans, hvordan man klarer julefrokost hos familien når der er Premier League fodbold og Boxing Day, eller når der pludselig skal cykles Tour De France på dansk jord.
Alle gange har Allan været på pletten og bidraget med underholdende, indsigtsfulde og relaterbare pointer, som har kunne bruges som indspark til alle de samtaler, der allerede foregår blandt målgruppen.
Kommunikationen har ikke været styret af kampagneuger og samspil med butiksdisplay og andre ”sædvanlige” mekanismer, men efter hvornår der har været et relevant emne og anledning til at tale. På den måde har vi formået at skabe kommunikation som Oddset i langt højere grad giver til sine følgere – frem for udelukkende at stopfodre dem med taktiske budskaber om odds og priser hos konkurrenterne.

Resultat

Formålet med Allan-videoerne var at skabe engagement hos målgruppen, for på den lange bane at sikre relevansen af Oddset brandet, og på den korte bane, interessen for Oddsets taktiske spor og aktuelle tilbud. Det lykkedes over al forventning.

Allan-indholdet har outperformet alt andet Oddset indhold siden 2022 på:
Engagement rate for AMA indhold er derved 55% højere end for andet indhold fra Oddset.
Visningstid (time-spend-with-brand) - antal minutter set, 2.399.334 minutter.
Ad recall lå gennemsnitlig 51% højere end tidligere sammenligneligt kampagneindhold fra Oddset.
Målt op mod industri-benchmarks for engagement, lå Allan-indholdet med en gennemsnitlig performance, der var 31 gange bedre end hvad man kan forvente af den type indhold.
Alle Allans videoer er blevet kommenteret og delt i stor stil på tværs af Facebook og Instagram

Oddset

Dennis Krog

Head of Content & Creative

Kim Pedersen

Content Manager

Peter Lindholm

Content Manager

Essence Mediacom

Rich Perusi

Creative Director Creative Futures

Mathias Starklint

Head of Production Creative Frutures

jesper lysholdt

Client Director Creative Futures

Daniel Modtka

Head of Production / Partnerships Creative Futures

Simon Mejsner

Client Lead

Emil Bonde

Social Director GroupM Nexus

Morten Kristiansen

Art Director Creative Futures

Stine Darby

Managing Director Creative Futures

Samarbejdspartnere

GroupM Nexus
Social Specialists

Billeder

Watch Video