50 Queens

Accenture Song

for

Golden Days

Kategori :

Type :

andet

Vinder af Branded Content - Creative Campaigns

BRONZE:
Kampagnen bygger på en stærk indsigt om det manglende på fokus på historiske kvinder. Den fysiske installation fungerer som en stærk samtalestarter i de digitale kanaler og gør at budskabet, når langt ud på internettet. Brug af Instagrams nye audio funktion giver også point.

Baggrund

Ud af Københavns 101 statuer er der kun fem, der forestiller navngivne kvinder. Til sammenligning forestiller 70 af dem mænd, mens 26 forestiller dyr. Denne underrepræsentation af kvinder giver et fordrejet billede af vores fælles historie, der i høj grad er blevet formet af kvindelige personligheder.

Løsning

For at hylde de mange kvinder, som har sat deres præg på Danmark, skabte vi i samarbejde med kulturfestivalen Golden Days og Bjarke Ingels Group udstillingen ’50 Queens’.

Den 2. september 2022 vågnede københavnerne op til ’Dronningens Nytorv’, som havde erstattet ’Kongens Nytorv’. På pladsen, rundt om statuen af Kong Christian 5., havde vi i anledning af fejringen af H. K. H. Dronning Magrethes 50 år på tronen, placeret 50 tomme piedestaler. 49 af dem repræsenterede hver sin navngivne kvinde, som fortjener en statue. Ved den sidste piedestal – som var blank – kunne publikum scanne en QR-kode og selv nominere en kvinde af stor personlig betydning. Nomineringerne blev herefter sendt til Københavns politikere for at gøre opmærksom på underrepræsentationen af kvinder.

Dem, der ville lære mere om de udstillede kvinder, kunne på ’Dronningens Nytorv’ scanne en QR-kode, som gennem Instagrams nye ’Audio’-funktion ledte dem ud på en audio-walk i Københavns gader. Her kunne de ved at gå til særlige geo-zoner i byen med tilknytning til de enkelte kvinder få adgang til deres historier netop dér, hvor de fandt sted. Således kunne man ved Det Kongelige Teater høre stumfilms-skuespillerinden Asta Nielsens historie, som begyndte der. Ved Læderstræde kunne man høre om Anna Hude, der skød sin voldtægtsmand i denne gade i 1880. Ved Kvindehuset kunne man høre Mathilde Fibiger - én af den danske kvindebevægelses første store skikkelser – fortælle sin historie, osv. Det var i øvrigt første gang på verdensplan, at ’Audio’-funktionen i Instagram blev anvendt.

Resultat

Idéens PR-potentiale blev forløst både i og uden for landets grænser, og det samlede internationale reach løb op på 295 mio.

Projektet fik 89 mentions i danske, landsdækkende medier, samt i adskillige større udenlandske medier så som Bloomberg News, FastCompany, The Times og Kinas største nyhedsbureau, Xinhai.

På den social-kampagne, der blev udrullet, oplevede Golden Days en stigning i clicks til website på 879% sammenlignet med året før, og samlet lagde over 40.000 mennesker vejen forbi Golden Days’ website i perioden, hvilket var en stigning i trafik på 179 %.

Mere end 4000 danskere scannede QR-koden ved piedestal nr. 50 og skrev et bud på en kvinde, de syntes fortjente en statue. Over 600 forskellige bud blev sendt til Københavns byråd, og projektet blev kommenteret af Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp, der i et opslag på Instagram taggede Golden Days og takkede for de tilsendte bud, udstillingens mange besøgende havde sendt hende. Herudover blev 50 Queens til åbningen besøgt af H. K. H. Dronning Magrethe og tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard.

Golden Days

Svante Lindeburg

CEO

Sofie Harder

Creative Director

Emilie Scherffenberg-Møller

Project Manager

Emilie Deela

Project Manager

Johannes Mandal

Head of Communications

Jonathan West Carstensen

Copywriter

Accenture Song

Lasse Vintersbølle

Creative Director

Nanna Gjerstrup

Art Director

Aske Kror

Copywriter

Stine Feddersen

Project Manager

Sarah Backer

Account Manager

Andreas Langpap

Digital Consultant

Rasmus Høgdall

Creative Strategist, Meta

Janet Yap

Marketing Manager, Meta

Nick Christiansen

Client Solutions Manager, Meta

Quiddale O’Sullivan

Research Creative Technologist, Meta

David Zahle

Partner, BIG

Giulia Frittoli

Partner, BIG

Bo Benzon

CEO, Arkitekturministeriet

Michael Thouber

Director, Kunsthal Charlottenborg

Michelle Korbø Moran

Head of Events, Kunsthal Charlottenborg

Maj Erstrup

Creative

Pernille Reichstein

Creative

Ida Lygum

Creative

Julie Gylstorff

Creative

Anders Lund

Creative

Kate Johnson

Creative

Peter Theglev

Photographer

Søren Brix

Account

Laura Balslev

Account

Samarbejdspartnere

Meta
Big - Bjarke Ingels Group
Arkitekturministeriet
Kunsthal Charlottenborg

Billeder

Watch Video