ET SYSTEM UNDER PRES
Hver dag håndterer advokathuse, forsikringsselskaber, offentlige myndigheder og større virksomheder millioner af dokumenter med følsomme personoplysninger som navne, CPR-numre, adresser og helbredsdata, der skal anonymiseres korrekt, før de må deles, offentliggøres eller anvendes videre.
Datamængderne vokser eksplosivt og dokumenter bliver mere komplekse. GDPR har øget kravene, hvilket presser medarbejdere med ansvar for anonymisering. Resultatet? overarbejde, stress, lav arbejdsglæde og risiko for databrud. Det rammer både de mennesker, dataen vedrører, og virksomheder, der risikerer alvorlige økonomiske konsekvenser. Det handler om at beskytte fundamentale menneskelige rettigheder.
ANONYMISERINGSBEHOVET
Anonymisering er kritisk i flere scenarier. Ved aktindsigts- og indsigtsanmodninger skal store mængder af dokumenter anonymiseres under stramme lovbestemte tidsfrister (ofte 7 dage), hvilket overstiger, hvad traditionelle metoder realistisk kan håndtere. Samtidig stiger behovet for at anvende egne sagsdata - ofte millioner af sider - til intern vidensdeling og AI-værktøjer som ChatGPT, eller undgå slettefrister.
Et af de mest kritiske scenarier ses hos Familieretshuset, der håndterer sager om udsatte familier. Her kan selv én overset oplysning - fx navnet på et krisecenter - få alvorlige konsekvenser for kvinder og børn på hemmelig adresse, der er flygtet fra vold i hjemmet. Familieretshuset har i de senere år fået kritik for fejl i persondatahåndtering, som afspejler presset fra deadlines, forældede processer og manglende anonymiseringsværktøj.
MANUELLE PROCESSER
Trods behovet er anonymisering stadig ofte manuel og ikke ideel. Tusindvis af dokumenter med sensitiv data gennemgås linje for linje med det menneskelige øje. Enten printes og overstreges sider manuelt eller i værktøjer som Word eller Adobe, som ikke er designet til formålet. Forkert anonymisering efterlader oplysninger bag den sorte streg, som kan kopieres frem og tilbage. Et konkret eksempel på, hvordan det kan gå galt, ses i de nyligt offentliggjorte Jeffrey Epstein-filer, hvor sidstnævnte metode afslørede følsomme oplysninger for mange ofre.
Konsekvenserne er omfattende: Medarbejdere bruger timevis på fejlbehæftede processer, mens databrud stiger. I Europa registreres 443 daglige databrud (+22% i 2025), og GDPR-bøder nåede 1,2 mia. euro. I 2023 steg antallet af aktindsigtsanmodninger i Storbritannien med 34% til 70.475, mens myndighedernes evne til at overholde svartider faldt: Over 70% mangler træning, 50% kan ikke redegøre for egne processer, og 66,4% mangler formelle procedurer for anonymisering.
Globalt halter digitaliseringen: Kun 28% af små og mellemstore virksomheder i USA er langt digitalt, og 97% mangler struktureret dokumenthåndtering. Resultatet er massive manuelle flaskehalse, hvor 46% af medarbejdere dagligt mister tid, og AI bliver en afgørende mulighed for forandring.
AI SOM DIGITAL PARTNER
Ideen til Cleardox opstod som svar på den komplekse og tidskrævende anonymiseringsproces. For Cleardox handler det ikke blot om at minimere tidsforbruget og beskytte følsomme oplysninger og menneskelige rettigheder, men også om at bevare vigtig viden på en sikker og effektiv måde, reducere arbejdsbyrden og øge medarbejderglæden. For datasikkerhed fortjener en løsning, som alle kan stole på.
Cleardox har derfor udviklet et AI-baseret intelligent anonymiseringsværktøj, der først og fremmest løser den største udfordring: risikoen for at overse sensitiv information. Værktøjet automatiserer processen ved hjælp af AI ved at identificere alle følsomme oplysninger på tværs af 20+ kategorier og præsenterer dem overskueligt for brugeren, som nemt kan vælge, hvordan hvert navn, adresse eller cpr-nummer skal anonymiseres. Løsningen er bygget på open source AI-teknologi, men trænes yderligere på offentligt tilgængeligt data, så modellen tilpasses til de konkrete behov. Det sikrer, at forskellige variationer af følsomt indhold altid bliver fanget - eksempelvis registreres “Oliver Byrch Fjellvang” af AI’en, og systemet kan derefter genkende og matche isolerede forekomster af “Oliver” korrekt. Cleardox kan eksempelvis også håndtere, at en person kan identificeres gennem deres stilling eller rolle i en organisation.
Denne teknologi er afgørende, da de færreste virksomheder har ressourcer til at bygge egne skræddersyede AI-modeller. Man kan uploade egne søgetermer, og Cleardox identificerer over 98% af relevante oplysninger med høj præcision på over 90%. Modellen er samtidig sprogagnostisk og fungerer derfor lige godt på både dansk, engelsk, tysk, hollandsk etc.
Cleardox tilbyder også en fuldautomatisk løsning, hvor man kan forbinde sit dokumentsystem, og Cleardox anonymiserer automatisk millioner af dokumenter - helt uden behov for menneskelige involvering. Denne løsning bruges af kunder, der ønsker at beholde deres egen værdifulde data til sin vidensbase og undgå slettefrister.
FRA UPLOAD TIL FÆRDIGT DOKUMENT - ET KOMPLET VÆRKTØJ
Udover AI perspektivet, hjælper Cleardox med at gøre hele anonymiseringsprocessen enklere og mere tryg:
- Cleardox bulk: upload ubegrænsede mængder af data på én gang og arbejd på flere sager samtidig.
- Håndterer over 50+ forskellige formater og konverterer alt til PDF.
- Avanceret OCR-scanning: gør indscannede sider og billeder søgbare.
- Samarbejd nemt med kollegaer i ét værktøj: undgå at sende store filer med følsomme data til hinanden via mail.
- Vælg mellem sort overstregning eller ensartet pseudonymisering.
- Alle PDF-værktøjer og fleksible downloadmuligheder.
- Al anonymiseret data slettes permanent, og kan aldrig blive gendannet.
- Intuitivt og simpelt design: så brugeren nemt kan komme i gang og fokusere på arbejdet - ikke teknologien.
Cleardox har vist, hvordan intelligent anonymisering kan transformere arbejdet med følsomme dokumenter. Løsningen sikrer, at medarbejdere oplever mindre stress, mere overskud og mere tryghed, samtidig med at anonymiseringen sker hurtigt, præcist og sikkert.
MÅL REALISERET:
- Over 90% tidsbesparelse generelt. Brugere af Cleardox bruger nu 10x mindre tid. på anonymisering.
- 3-5 minutter hurtigere pr. Side.
- 2500+ brugere fra både Europa og USA i 2025.
- 4,6 mio. dokumenter anonymiseret 2025 og med reduceret miljøbelastning.
RESULTATER FRA DEN VIRKELIGE VERDEN:
- Danmark største advokathus, Poul Schmith, anonymiserede 2.000 dokumenter på 4 dage, og sparede 90% af tiden.
- Fra 1 måned til 1 dag: Arrevad Gottlieb anonymiserede 30.000 dokumenter på én dag - tidligere ville det tage mindst en måned.
- Familieretshuset blev kunde i 2024 med 400+ brugere i 2025 og anonymiserede over 1 million sider; sager med sårbare børn og voksne håndteres nu sikkert, og seks måneder efter lancering er databrud stort set forsvundet.
- I 2025 frigjorde Cleardox medarbejdertid svarende til 63–90 millioner DKK. Tid som i stedet kunne bruges på andre vigtige opgaver og reducere overarbejde.
- Socialforvaltningen i København sparede tid svarende til 2 fuldtidsstillinger i en sag med 360.000 dokumenter.
- TVC Advokathus: “Den avancerede teknologi og intelligente algoritmer, der er indbygget i Cleardox, sikrer en pålidelig og præcis anonymisering, der overholder gældende databeskyttelsesregler. Vi er meget tilfredse med Cleardox’s anonymiseringsløsning.”
- Cleardox blev udvalgt til FUSE 2025 ud af 270+ ansøgere hos A&O Shearman, verdens 4. største advokathus med 8000+ ansatte, og blev valgt for AI-tilpasningen og brugervenligheden. Cleardox er efterfølgende blevet deres første danske samarbejdspartner.
- Social- og Boligstyrelsen bruger den fuldautomatiske løsning i alle 98 kommuner i Danmark; siden august 2025 er 5.782 afgørelser anonymiseret automatisk.
Men den største værdi og gevinst er ikke altid synlig eller målbar. Hver gang sikker anonymisering sker med Cleardox, forhindres utilsigtede databrud og alvorlige fejl. Blot et enkelt overset CPR-nummer kan få enorme personlige konsekvenser for et offer samt medarbejderen bag eller ødelægge omdømmet og tilliden til virksomheden med ansvaret. Så hvordan måler man værdien af en virksomhed, der undgår at betale for en fejl, der aldrig sker, eller at et menneskes privatliv forbliver beskyttet? Nogle resultater findes ikke i rapporter eller regneark, men i den ro og tillid, der skabes for både medarbejdere og dem, hvis data beskyttes. I Cleardox er vi her for at give mental ro og tid tilbage til dem, der dagligt bærer ansvaret på sine skuldre.