I mere end 140 år har Kemp & Lauritzen været en del af maskinrummet i Danmark. Ikke kun som leverandør af tekniske installationer, men som den partner, man ringer til, når hverdagen skal fungere.
I takt med at bygninger og tekniske assets er blevet mere avancerede, opstod et tydeligt paradoks: Dataen var der, men værdien udeblev. Ventilationssystemer, brandalarmer, energianlæg og ladestandere genererede allerede store mængder data. Samtidig blev der skabt yderligere data gennem serviceopgaver, dokumentation og teknikernes arbejde i marken. Alligevel forblev dataen fragmenteret og uden reel sammenhæng.
Den eksisterede i siloer:
• i IoT-enheder og sensorer
• i ERP- og serviceplatforme
• i teknikeres registreringer
• i kunders egne systemer
Den var ikke samlet, ikke standardiseret og ikke omsat til indsigt. For kunderne betød det, at de stod med centrale spørgsmål uden klare svar:
Hvordan har vores assets det egentlig?
Hvor er der risiko for nedbrud?
Hvornår bør vi vedligeholde eller udskifte?
Og hvordan planlægger vi bedst vores budget?
Mange beslutninger blev truffet på erfaring og faste intervaller - ikke på data. Samtidig voksede kravene til dokumentation, energieffektivitet og bæredygtighed.
For Kemp & Lauritzen blev det en afgørende erkendelse: Data var ikke et biprodukt. Det var fundamentet for fremtidig værdiskabelse.
Derfor traf virksomheden et strategisk valg: At gøre data til en integreret og aktiv del af hele forretningen. Men det krævede en grundlæggende transformation.
Over de sidste fem år har Kemp & Lauritzen opbygget et digitalt fundament, hvor data skabes, struktureres og anvendes i praksis:
• Hele systemlandskabet er moderniseret til cloudbaserede og integrerede løsninger
• Data er standardiseret på tværs af systemer og organisation
• Fælles processer er implementeret på tværs af teknikere, ledelse og administration
• Mere end 1.000 teknikere er blevet aktive dataskabere i deres daglige arbejde
• IoT-enheder er installeret direkte på kundernes assets – ofte af egne teknikere
• Data indsamles kontinuerligt fra både fysiske installationer og cloudbaserede systemer
Det betyder, at data ikke længere opstår bagefter. Den opstår i selve driften - i realtid. Strategien var klar: At gøre komplekse driftsdata til noget, kunder og organisation kan forstå, handle på og skabe værdi med. KL360 blev realiseringen.
KL360 er en digital platform, der kombinerer IoT, cloud-integrationer og automatiserede workflows i én samlet løsning. Kernen i løsningen er en struktureret sammenhæng mellem: Asset > lokation > data > indsigt > handling
Et asset; fx et ventilationssystem, en brandalarm eller en inverter i et solcelleanlæg er digitalt registreret og knyttet til en specifik lokation. Det betyder, at data altid kan kobles til en fysisk kontekst. Data indsamles kontinuerligt fra flere lag:
• IoT-sensorer, der måler performance, temperatur, energiforbrug og drift
• Teknikere, der registrerer tilstand, udført arbejde og observationer
• ERP- og serviceplatforme, der dokumenterer opgaver og historik
• Cloudbaserede integrationer, der sikrer sammenhæng
Men det afgørende er ikke datakilderne. Det er anvendelsen. KL360 omsætter rå data til konkret indsigt.
Eksempel:
Et ventilationssystem viser via sensordata et fald i ydelse.
KL360 analyserer udviklingen over tid og viser en tilstandsvurdering.
Det gør det muligt for kunden at forstå:
• At systemets effektivitet er faldet
• At filteret sandsynligvis er tilstoppet
• At det bør udskiftes inden næste kritiske niveau
I stedet for at følge faste intervaller kan kunden nu planlægge vedligehold baseret på faktisk behov. For kunder med mange ventilationssystemer betyder det:
• Færre unødvendige udskiftninger
• Lavere omkostninger
• Bedre ressourceudnyttelse
Data bliver dermed et konkret beslutningsværktøj.
Fra data til automatiseret handling
KL360 arbejder med konfigurerede alarmgrænser. Hvis data viser en afvigelse, sker der noget.
Eksempel:
I et solcelleanlæg producerer én inverter mindre strøm end de øvrige. KL360 registrerer afvigelsen og udløser en alarm.
Hvis produktionen stopper helt:
• Kunden får en notifikation via SMS eller mail
• En arbejdsordre oprettes automatisk
• Opgaven kobles til det konkrete asset og dets lokation
Den samme logik kan anvendes på:
• Ventilationssystemer
• Energiforbrug
• Temperatur
• Belysning
Disse regler kan skaleres på tværs af tusindvis af assets. Det betyder, at data ikke kun skaber indsigt, men driver handling.
Fra data til overblik og analyse
KL360 giver kunderne adgang til:
• Historiske data
• Performance over tid
• Dokumentation og rapportering
• Tilstandsvurderinger
Det gør det muligt at:
• Analysere mønstre
• Identificere ineffektivitet
• Planlægge vedligehold og investeringer
Data bliver dermed et fælles sprog mellem kunde og leverandør.
KL360 har gjort data til en aktiv driver for både drift og beslutninger. Over de seneste to år er 118.000 henvendelser blevet registreret gennem platformen. Før KL360 tog det 12 min. at oprette en sag. Nu sker det hele automatisk, hvilket årligt sparer Kemp & Lauritzen for hele 1.231 arbejdsdage. Tid, der kan bruges på service frem for administration.
I dag oprettes størstedelen automatisk baseret på data:
• 61.000 (51,7%) via IoT-data
• 37.500 (31,8%) via integrationer og automatiserede workflows
• 19.500 (16,5%) manuelt
Det betyder, at 83,5% af alle henvendelser nu genereres direkte fra data.
Data > handling
Data driver handling i realtid:
• Afvigelser identificeres automatisk
• Alarmer udløses
• Arbejdsordrer oprettes
• Handling igangsættes uden forsinkelse
Det reducerer responstid og øger kvaliteten.
Data > bedre drift
• 60% af fejl løses remote
• Færre akutte nedbrud
• Hurtigere problemløsning
Data gør det muligt at reagere før problemer opstår.
Data > bedre beslutninger
Kunderne kan nu:
• Se tilstanden på deres assets
• Analysere historik og performance
• Planlægge vedligehold baseret på data
• Prioritere investeringer
Eksempel:
En kunde med mange ventilationssystemer kan:
• Identificere hvilke systemer der performer dårligst
• Planlægge udskiftning baseret på tilstand
• Optimere både drift og budget
Data > forretningsværdi
Resultatet er:
• Lavere driftsomkostninger
• Bedre ressourceudnyttelse
• Højere effektivitet
• Færre fejl
Samtidig har platformen bidraget til en gennemsnitlig oppetid på 98,6%.
Data > skalering
• KL360 overvåger mere end 132.000 assets
• Data og automatisering gør løsningen skalerbar
Men den største effekt er ændringen i, hvordan data bruges. Fra fragmenteret og passiv data til integreret, forståelig og handlingsskabende data.
KL360 demonstrerer, hvordan data kan skabe reel værdi. Ikke ved at samle mest muligt, men ved at gøre det relevant. Ikke ved at vise mere, men ved at gøre det muligt at handle.
Det er ikke data for dataens skyld. Det er data, der skaber bedre drift, bedre beslutninger og bedre forretning.