IKEA Flatpacker København

Marketsquare & Dentsu

for

IKEA

Kategori :

Type :

andet

Strategi

IKEA København stod med en tydelig forretnings- og perceptionsudfordring. Deres varehus i København blev i høj grad opfattet som et showroom til inspiration og småindkøb – og ikke som et sted, hvor man kan købe større varer og tage dem med hjem samme dag.

Det skabte et fravalg. For hvis man ikke kan få varerne med hjem med det samme, giver besøget i praksis ikke mening for byboere.

Så da IKEA udvidede sortimentet markant og etablerede et fuldt self-serve lager i varehuset, var opgaven at få københavnerne til hurtigt og tydeligt at forstå ændringen.

Derfor skulle kampagnen være et sammenhængende koncept på tværs af kanaler, hvor hvert medie bidrog til samme fortælling. Målet var at flytte perceptionen – fra “showroom” til “køb-og-tag-med” – og samtidig drive målbar adfærd: øge salget af møbler og større varer.

Kampagnens mediestrategi tog udgangspunkt i flatpack-idéens kerne: at transformere noget stort og komplekst til noget enkelt, genkendeligt og umiddelbart forståeligt. Derfor arbejdede vi med en konsistent, fysisk og digital tilstedeværelse, hvor alle formater var bundet sammen af én stærk visuel logik.

Løsning

Vi gjorde København til IKEA-flatpacks.

I stedet for endnu en produktfokuseret kampagne, lod vi budskabet leve i byen. Stilladser, busser, abribusser og digitale flader blev forvandlet til kæmpe IKEA-kasser, designet med brandets ikoniske packaging.

Byen blev mediet.

Ved at skalere IKEA’s mest genkendelige designasset fra produktstørrelse til bystørrelse - og i nogle tilfælde 1:1 – gjorde vi budskabet fysisk og umuligt at overse.

Idéen blev udfoldet som en samlet cross-channel fortælling.

Outdoor skabte øjeblikkelig opmærksomhed og forståelse i bybilledet.
Sociale formater dramatiserede problemet i kontekst – på cykler, i busser og i hverdagssituationer. Digitale kanaler gjorde det nemt at handle på budskabet med konkret information om udvalg og lager.

Samtidig blev idéen aktiveret med et Flatpack Run på taget af varehuset, hvor deltagere og creators bar en kæmpe IKEA-kasse gennem en forhindringsbane. Det skabte synlighed og indhold, der kunne leve videre digitalt.

På tværs af kanaler var udtrykket det samme, men tilpasset konteksten.
Så idéen var genkendelig, uanset hvor man mødte den.

Resultat

Kampagnen flyttede både perception og salg. Med dokumenterbar effekt både på brand og forretning og effekten blev forstærket af samspillet mellem kanaler. På kort sigt viste salget et betydeligt løft i kampagneperioden med indeks 116 sammenlignet med 2025. Samtidig lykkedes kampagnen med det centrale mål: at ændre opfattelsen af IKEA København fra showroom til en butik, hvor man faktisk kan købe større varer og tage dem med hjem med det samme.

Brand tracking dokumenterede markante forbedringer i kommunikationens gennemslag:
+50%* stigning i ad recall
+93%* stigning i brand identification
73%* budskabsforståelse

Det vigtigste var, at adfærden flyttede sig.
Flere kunder begyndte at bruge IKEA København til større køb.
Og det var præcis pointen.

*I forhold til benchmark, Dentsu Medierapport 2026.

IKEA

Pernelle Krogh

Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager

Jakob Lykke

Marketing Communication Manager

Kristoffer Bæk-Mikkelsen

Marketing Campaign Leader

Marketsquare & Dentsu

David Asmussen

ECD

Jonas Quist Nielsen

Creative Lead

Anne-Sofie Astrup Clemmensen

Creative

Linnea Bertelsen

Creative

Peter Rainer

Senior DTP

Ditlev Schiller

Client Service Director

Laura Balslev Handest

Account Manager

Nick Skovgaard

Business Partner

Marie Eberholst Rosenquist

Executive Media Strategy Officer

Michael Langhof

Director

Nicolai Schierbeck

Agency Producer

Oliver Raben

Producer

Rich Perusi

Creative director, dentsu

Isabella Madsen

Influencer Marketing Strategist, dentsu

Tatianna Tobiassen

Head of Project Management, dentsu

Frederik Nonnemann

Branded Content Director, dentsu

Samarbejdspartnere

Helena Rasmussen
Mickey Creatives
Martin Fjord,
Aros influence
Mathias Frostholm ‘Matituden’
Lykke Creatives
Kasper Kirkegaard
Boom agency
Kasper Fisker

Billeder

Watch Video