Audi har historisk stået for fremskridt gennem innovation og teknologi under det ikoniske motto Vorsprung durch Technik. Med en passion for at udfordre grænser og redefinere mobilitet, har Audi gennem innovation og teknologi skabt banebrydende løsninger, der har sat nye standarder for design, performance og bæredygtighed.
Men i takt med elektrificeringens fremmarch, udlignes de teknologiske forskelle imellem brands, og performance samt produktfeatures er ikke længere nok til at skabe præference og styrke den emotionelle relevans.
For at bevare sin progressive position måtte Audi derfor demonstrere fremskridt på en bredere og mere meningsfuld måde, ikke kun gennem teknologi, men også gennem handling og værdier.
I Danmark står vi over for en konkret samfundsudfordring: De danske blodbanker mangler bloddonorer, især blandt mænd i alderen 30–50 år – en gruppe, der i høj grad overlapper med Audis kernekunder. Problemet er ikke manglende vilje, men snarere at donation ikke passer naturligt ind i en travl hverdag. Mange ønsker at donere blod, men oplever, at det er svært at finde plads til i deres daglige rutiner.
I takt med elektrificeringen indtog er der opstået en ny rutine: Når bilen skal lades op, opstår der pludselig en pause. En pause som alene bliver brugt på at vente. Audi besluttede sig for at udnytte denne pause til noget meningsfyldt og vise, at ægte fremskridt ikke alene måles i teknologi, men i lige så høj i evnen til at skabe positiv, samfundsunderstøttende forandring.
Målsætningen var at styrke Audis progressive brandposition gennem konkret handling og samtidig skabe målbar samfundsværdi med en positiv effekt på brandet.
Indsigten var enkel: Danskerne vil gerne donere blod, men har svært ved at finde tiden. Samtidig er ventetid blevet en naturlig del af hverdagen for elbilister, når bilen oplades. I stedet for at bede folk om at ændre adfærd, valgte Audi at integrere bloddonation i en eksisterende rutine og gøre det nemt at gøre en forskel, når tiden alligevel står stille.
Projektet blev døbt Powered by Hearts og var et nytænkende koncept, hvor elektrisk mobilitet og samfundsbidrag smelter sammen.
I samarbejde med Clever, Bloddonorerne Storkøbenhavn og Bloddonorerne Aarhus blev lynladestationer i København og Aarhus transformeret til midlertidige bloddonations-hubs i oktober 2025. Her kunne elbilister, uanset bilmærke, lade deres bil gratis, mens de samtidig blev screenet og registreret som bloddonorer.
Ved at koble donation direkte til en allerede eksisterende handling blev den største barriere fjernet: oplevelsen af, at bloddonation kræver ekstra tid.
Selve aktiveringsdagene var omdrejningspunktet for konceptet, men den omkringliggende kommunikation var afgørende for at sikre, at initiativet nåede langt bredere ud end de fysiske lokationer både før, under og efter aktiveringsdagene.
Den digitale indsats spillede derfor en central rolle i at skalere initiativet. Gennem målrettet digital medieaktivering, sociale platforme, videoindhold og PR blev konceptet gjort let at forstå, dele og handle på.
Indsatsen omfattede bl.a.:
- Digitale bannere på tværs af danske medier for at sætte fokus på udfordringen med manglende bloddonorer i en dansk kontekst.
- Reminder Ads op til eventdagene, der motiverede interesserede til at møde op ved ladestationerne
- Videoindhold på sociale platforme, der forklarede konceptet og inspirerede flere til at registrere sig som bloddonor – også uden for de fysiske aktiveringer.
Der blev især fokuseret på medier med stærk gennemslagskraft blandt mænd i alderen 30 til 50 år, en målgruppe hvor behovet for nye bloddonorer er størst, og som samtidig udgør en vigtig del af Audis kernekunder.
I stedet for blot at kommunikere ansvar muliggjorde Audi konkret handling. Powered by Hearts viste, hvordan innovation kan flytte sig fra produkt til adfærd og hvordan en daglig rutine kan omsættes til meningsfuld samfundseffekt. Dermed blev Audis progressive ambition ikke blot kommunikeret, men oplevet i praksis.
Powered by Hearts-kampagnen har sat nye standarder for, hvordan et brandinitiativ kan skabe både samfundsværdi og forretningsmæssig effekt. Kampagnen opnåede massiv synlighed med over 1 million danskere i målgruppen eksponeret digitalt, hvilket sikrede bred national opmærksomhed før, under og efter aktiveringsdagene. Engagementet var markant: Mere end 40.000 klik til kampagnens platforme dokumenterer høj involvering, og videoindholdet blev set over 2,2 millioner gange, hvor fortællingen om Powered by Hearts blev særdeles positivt modtaget.
Effekten på Audis brand var tydelig. Brandmålinger viste en stigning på +0,6 point i opfattelsen af Audi som førende inden for elbiler, og overvejelsen af Audi som næste bil steg med 6 procentpoint blandt dem, der havde set kampagnefilmen. Audi afsluttede 2025 som Best in Class på Likeability, hvilket understreger en styrket emotionel relation til de danske forbrugere. Den styrkede brandposition blev også afspejlet i markedet, hvor Audi oplevede en år-til-år salgsstigning på 9,9 %.
Den største effekt blev dog målt i konkret handling: Antallet af nye bloddonorregistreringer steg med hele 37,5 % sammenlignet med samme periode året før. Powered by Hearts har dermed ikke blot flyttet markedsandele og brandopfattelse – men også gjort en reel forskel for samfundet.
Resultaterne viser, hvordan Powered by Hearts formåede at forene reel samfundsimpact med målbar brandeffekt og dermed styrke Audis position i det danske elbilsmarked – og understreger, at initiativet ikke blot var en enkeltstående aktivering, men et skridt mod en mere vedvarende måde at skabe værdi på.