I Søstrene Grene er vi en destination for inspiration og oplevelser til overkommelige priser. Vi gør os umage for at skabe en speciel følelse gennem vores værdier. Det gør vi, fordi vi ønsker at skabe en pause fra hverdagen og røre folks hjerter gennem et univers verden aldrig har set mage.
Søstrene har nemlig hele tiden troet på, at deres unikke sanselige koncept fra de fysiske butikker kunne replikeres i en online kontekst. Ultimativt handler den Anna-og-Clariske oplevelse nemlig om summen af de mange små mikro-moments, hvor vi skaber en oplevelse, som overgår kundens forventninger. Det kan være alt lige fra klassiske musik, der toner ud i højtalerne, de mange finurlige produktopstillinger, de små ‘easter-eggs’ rundt om i butikken, de skæve og humørfyldte produkttekster, de ikoniske skilte ved kassen eller noget helt sjette. Det er summen af mange små sanselige oplevelser, som skaber den unikke Søstrene Grene-oplevelse.
Søstrenes hjemmeside er et digitalt vindue for deres univers og har til formål at styrke relationen med deres kunder. Søstrene ønsker at vække følelser og røre folks hjerter, og det gør de ved at stimulere sanserne. Når de går ind i Søstrenes univers, skal de føle dem som en del af noget mere og større end en handelstransaktion – de træder ind i et fællesskab.
Derfor arbejder vi ikke med de klassiske ecommerce-greb som tilbud, pris-kommunikation og kampagner. Vi arbejder i stedet med autenticiteten og storytellingen i vores DNA og brand – den mere ukommercielle vibe med de skæve, sjove og lidt skøre indslag og vores værdier; glæde, hygge, skønhed, fornyelse, fund og kreativitet – kvaliteter, der rækker udover salg og omsætning.
I en tid hvor purpose betyder mere end noget andet, har Søstrene formået at være tro mod dette siden den spæde start tilbage i 1973, og det lever i hver eneste beslutning, vi tager. Intet vi gør, har fokus på kortsigtede salgsindsatser – det er med brandet i fokus – altid. Og med troen på, at vi ved at investere i relationen og det nære også skaber værdi for Søstrene Grene som virksomhed på den lange bane.
Med en lidt anden tilgang til ecommerce er det vigtigt, vi ved, hvordan de ting, vi implementerer, påvirker vores kunder og vores performance. Kundeindsigter og CRO er derfor centrale elementer i vores udvikling og de prioriteringer, vi laver, og beror alle på feedback fra vores kunder og test af de koncepter, vi implementerer.
Vi arbejder med:
‘Experience Like No Other’ er både en visionær ledestjerne, der skal sikre, at vi udfordrer status quo og jagter at skabe oplevelser, som overgår kundernes forventninger. Men det er også et operationelt framework, som sikrer, at alle ved, hvordan de bidrager til at bygge fremtidens Søstrene Grene-oplevelse. ‘Experience Like No Other’ er et koncept, vi arbejder med på tværs af kontaktpunkter, og som bringer vores værdier i spil i små greb.
Eksempler på mikro-oplevelser:
- Hygge i checkout-flowet: ”Kassen for de flotte/søde/kloge”
- Glæde i søgefasen gennem små “easter-eggs”
- Kreativitet i udpakningsfasen er blandt andet forstærket gennem en serie af DIY-content, hvor søstrene opfordrer til kreativ leg med papkasserne/indpakningspapiret
Storytelling er et centralt element og er centreret omkring de to søstre Anna og Clara. Anna og Clara er værterne i Søstrene Grene. Den ene er en kreativ æstetiker, nemlig Anna, mens Clara er praktisk og organiseret. Sammen er de en repræsentation af alt det, Søstrene Grene er og byder på. Søstrenes fortælling sætter tonen i alt, hvad vi gør. De byder indenfor. De skriver små håndskrevne beskeder til kunderne med gode råd, information og historier om varerne, og i vores chat svarer de på spørgsmål ud fra deres personlige profiler og styrker.
Labyrinten er en måde at opleve vores produkter. Vores butikker er bygget op på en måde, så kunden går på oplevelse i vores univers og hele tiden opdager nye områder. Denne tilgang har vi adopteret i vores web-løsning, selvom den går lidt imod den mere strømlinede ecom-produktoplevelse.
Inspiration arbejder vi med i sammensætningen af vores content på vores landingpages. Vi arbejder med fornyelse og fund hver uge, hvor nye drops kommer ud. Alle drops har en fortælling. Miljøbilleder er en central del af vores produktpræsentation, og vi bruger grafiske virkemidler til at pirre vores kunders kreative sanser i deres indretning og hverdag.
Forventning og autenticitet arbejder vi med i vores ensartede udtryk på tværs af alle kanaler og alle markeder. Søstrene Grene er det samme for alle, og vores kunder skal vide, hvad de kan forvente, uanset hvilken Søstrene Grene-dør de går ind ad.
Anna & Claras alternative take på et purpose-drevet website skal dog ingenlunde sidestilles med filantropi, for det virker nemlig, og driver i den grad forretning!
På 4 år har vi genereret en samlet online omsætning på +1.000.000.000 kr. – vel at mærke fra 0! Allerede fra år 2 realiserede vi et positivt EBITDA-resultat på vores online P&L. Et resultat som kontinuerligt er forbedret lige siden. Vi har sendt +30 mio. produkter afsted fordelt på +3 mio. ordrer – alt sammen fra 0! Vi har etableret lokal online tilstedeværelse i 14 internationale markeder – alle sammen med lokalsprog, lokale distributionsaftaler, lokale betalingsløsninger mv. Alt sammen fra 0! Vi har udviklet et skalerbart Anna-Clarisk CRM-setup med +700.000 subscribers – alt sammen fra 0. Og vi har udviklet Anna & Claras helt unikke content-app, som har fået over 600.000 downloads. Alt sammen fra 0.
Resultaterne over de sidste 4 år er ikke til at tage fejl af, og 2024 har da også været et år, hvor der kan skrives flere sider til Anna & Claras digitale scrapbog:
- I 2024 vækster vi vores online omsætning med +27% og når en samlet online omsætning på +375 mio. DKK.
- I 2024 vækster vi både omsætningen i DK og på eksportmarkederne. Online eksport står nu får 79% af den samlede online omsætning og vækster 32% alene i 2024.
- I 2024 vækster vi vores online share af den samlede omæstning med +7% - vel at mærke i et år, hvor vi har åbnet +30 nye fysiske butikker. Vores digitale forretningsben står altså for en større og større andel af vores samlede forretning.
- I 2024 realiserer vi en samlet retur% på 4,6%, hvilket er væsentlig under både budget- og branchebenchmark.
- I 2024 slår vi alle hidtige rekorder og realiserer bedste timeomsætning, bedste dagsomsætning, bedste ugeomsætning og bedste månedsomsætning nogensinde.
Anna & Clara kigger stolt på hinanden, når vi går et trip down memory lane de sidste år. Anna bryder tavsheden og siger ”Det har været noget af en rejse kære Clara”, hvortil Clara svarer ”Jovist kære Anna, men vi er kun lige begyndt”.