EV Remarketing køber elbiler i hele Europa og sælger dem i Skandinavien. De var blandt de første i Danmark til at specialisere sig i elbiler og er i dag en af de største spillere på et marked i hastig vækst. I 2024 blev der importeret 60.000 brugte elbiler, hvilket udgjorde 40 % af det samlede elbilssalg i Danmark.
Brugtvognshandel har traditionelt haft et dårligt ry – præget af useriøse aktører, manglende transparens og ineffektive manuelle processer. Det ville EV Remarketing ændre. Da de kom til Kvalifik i 2021, var virksomheden drevet ud fra et gigantisk Excel-ark og lange og uverskuelige emailtråde. De manuelle processer satte en naturlig begrænsning på vækst. Samtidig var svindel en alvorlig udfordring – sælgere forsøgte at afhænde biler, de slet ikke ejede.
Strategien var klar: at transformere forretningen og digitalisere hele værdikæden for køb og salg af elbiler på tværs af lande i Europa. Sælgerne skulle have en hurtig, enkel og pålidelig måde at afsætte deres biler på, hvor EV Remarketing kunne tilbyde bedre priser og sikre en effektiv handel.
En effektiv og friktionsløs handel på tværs af landegrænser, skulle gøre det europæiske marked for elbiler mere effektivt og priserne lavere, til gavn for forbrugerne og den grønne omstilling.
1. PLATFORM TIL KØB FRA PRIVATE
Første skridt var at udvikle en digital platform, der sikrer en nem, sikker og gennemsigtig proces for private sælgere af elbiler. Løsningen inkluderer:
- En SEO-optimeret leadgenereringsproces, der sikrer, at potentielle sælgere nemt kan finde platformen.
- En brugervenlig indsendelsesproces, der guider til at tage gode billeder af bilen.
- Automatisk hentning af oplysninger fra nationale bilregistre og andre databaser
- AI der henter, tjekker og sammenholder oplysninger fra registreringspapirer og andre dokumenter
- Online pristilbud og kontraktindgåelse.
2. AUTOMATISERING AF WORKFLOW OG LOGISTIK
For at håndtere den stigende volumen blev en intelligent back-end platform udviklet til at styre administration og logistik. Den muliggør:
- En automatiseret værdisætningsmodel, med prisforslag for hurtigere købstilbud.
- Automatisk svindelkontrol, der sikrer, at kun legitime biler bliver opkøbt.
- Optimeret logistikstyring, hvor biler automatisk grupperes og klargøres til transport.
- Effektiv administration, hvor transaktioner og kontrakter håndteres digitalt.
- Integration til økonomisystem
3. DIGITAL B2B-MARKEDSPLADS
- I marts 2025 lancerer EV Remarketing en fuldautomatisk B2B-markedsplads, der optimerer engroshandlen med brugte elbiler. Markedspladsen giver:
- Direkte adgang for 60+ skandinaviske B2B-partnere til et realtids-udbud af elbiler.
- Automatiseret matchning mellem købere og biler, så forhandlere hurtigt kan finde relevante modeller.
- Mulighed for at købe i bulk med rabatter, hvilket gør det lettere for B2B-partnere at optimere deres indkøb og eliminerer behovet for manuelle forhandlinger.
- Digitale kontrakter og fakturering, mindsker administration
Siden den digitale transformation begyndte, har EV Remarketing oplevet eksplosiv vækst og imponerende målbare resultater.
- 10.000 private leads årligt, drevet af SEO-optimeret markedsføring.
- 95% af de kvalificerede biler modtager et købstilbud, i gennemsnit inden for 24 timer.
- 220% vækst i omsætning fra 2022 til 2024.
- Gennemsnitlig salgsproces reduceret til 3 dage fra første kontakt til underskrevet kontrakt.
- Gode marginer og indtjening, i et ellers udfordrende marked, hvor priserne er blevet dumpet.
- Tid brugt per salg reduceret med over 80%
- Forventet salg af over 6.000 elbiler og en omsætning på over 1 milliard kroner i 2025.
- Store internationale bilproducenter vælger nu EV Remarketing til salg af flåder med hundredevis af biler.
- Ny B2B-markedsplads muliggør skalering af salg af biler til forhandlere med en ny innovativ og brugervenlig løsning.