Forud for House of the Dragon Sæson 2 var målet at engagere europæiske fans og lade dem træde fysisk og digitalt ind i Westeros-universet. Målgruppen var dedikerede fans og eventgæster, der søgte en unik og personlig oplevelse. Video var central i strategien, da den muliggjorde en stærk følelsesmæssig forbindelse samt en skalerbar social spredning. Ved at kombinere real-time optagelser med digitale overlays skabte vi en delbar og personlig videooplevelse, der gjorde hver bruger til brand ambassadører for serien.
Vi udviklede en rejsende offline/online Dragonrider-simulator, hvor brugerne kunne udleve drømmen om at ride på drage og få en skræddersyet video af deres oplevelse. En hydraulisk saddel bevægede sig i synk med den virtuelle flyvetur, mens vind, lyd, vibrationer, røg og video skabte en realistisk drageridder oplevelse. Kameraer optog deltagerens performance, som blev kombineret med officielle himmel baggrunde fra serien, og skræddersyede title overlays tilpasset brugernes forskellige nationaliteter. Via QR-koder kunne deltagerne øjeblikkeligt downloade og dele deres flyvetur på sociale medier, hvilket sikrede en forstærket rækkevidde af aktiveringen.
Aktiveringen blev rullet ud ved fire store events, inkl. verdenspræmieren og De Olympiske Lege, og leverede over 7.800 unikke videoproduktioner. På sociale medier opnåede vi en samlet estimeret rækkevidde på +20,2 millioner, hvilket viste styrken af en personlig, digital video-båret oplevelse. Den fleksible brug af real-time optagelser, kombineret med elementer fra seriens ikoniske look, sikrede ikke kun høj engagement, men også en skalerbar aktivering, der kunne transportere fans over hele verden helt ind i Westeros universet.