Show 13. juni 2024

Norlys

Shape

for

Norlys

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Fra usynligt til højt engagement
Norlys er et konglomerat, der er samlet under én organisation og brand. Heraf er nogle af de mest velkendte tidligere brands, SydEnergi, Stofa og Boxer. Nyeste skud på stammen er Telia, der netop er på vej ind i folden.

Norlys har truffet et aktivt valg om at være ét brand, og det brand skulle være kendt for at være den ansvarlige nytænker. I spidsen af dette satte man One-App strategien, der har til formål at samle Norlys’ centrale ydelser i et fælles værditilbud. Så hvordan bygger man et design, der kan favne dette? Både det at være noget for energieksperter og personer, der bare vil vide om de får en høj regning eller ej. Derudover skal appen også på sigt være fleksibel nok i både design og struktur til at favne de andre vertikaler som Internet, TV og Elbiler. Dette kan lade sig gøre gennem en stringent udarbejdet informationsarkitektur, som sikrer en sammenhængende og fornøjelig brugeroplevelse på tværs af features og områder i appen.

Norlys traf tidligt i processen et bevidst valg – denne app skulle ikke kun være til gavn for Norlys’ kunder, men i stedet være et offentligt, frit tilgængeligt, reklamefrit og gratis digitalt produkt. Appen har derfor en kernefunktionalitet, som er tilgængelig for alle, hvortil det for de eksisterende kunder har været muligt at tilføre yderligere værdi, med adgangen til forbrugsdata og handlingsorienterede indsigter i disse. Dette er løst gnidningsfrit for brugeren, der ikke oplever skilningen imellem det at være eller ikke være kunde hos Norlys.

Strategien var klar fra start. At gøre det usynlige, synligt og skabe en vane, der flytter værditilbuddet fra strømmen i væggen til telefonen i lommen på brugeren.
Folder man dette koncept ud, arbejder Norlys strategisk med 3 områder, Overblik, der skaber Indsigt, som muliggør Handling.

Ved at skabe muligheden for handling, skabes også engagementet. Engagementet skaber awareness og mulighed for personlig værdiskabelse og mersalg. Generelt er engagement et område, hvor mange “usynlige” services, såsom elektricitet, traditionelt har været udfordret.
Norlys var ikke de første i markedet med energi-apps, så derfor krævede det en stærk strategi for ikke bare at være på niveau med konkurrenterne, men at vinde markedet.

Løsning

For energieksperter samt Hr. og Fru Danmark.

Løsningen er bygget til, på sigt, at kunne omfavne hele Norlys’ portefølje af værditilbud, startende med energi-området og gennemsynes af løftet om at være den ansvarlige nytænker.
Appen bærer Norlys’ distinkte brand ind i en premium app-kontekst. Der introduceres visuelle cues som dybde, bevægelse og illustrationer for at højne anvendelighed og overskuelighed, men også for at sænke mental belastning ved første og nr. 100 brug af appen.
Kombinationen af velkendte interaktionsmønstre og speciallavede UI-komponenter er med til at give følelsen af et solidt og lækkert produkt, men også et produkt der kun kan komme fra Norlys.

Appen er designet med fuld support for mobilplatformens dynamiske skrifttyper. Dette er med til at øge appens tilgængelighed mod segmenter, der benytter disse indstillinger i det daglige. Dette er vigtigt, da analyser peger på, at 27% af alle iOS brugere ikke anvender standard skrifttyper. For en virksomhed som Norlys betyder dette potentielt +100.000 brugere.

Specialtegnede ikoner til appens primære områder i samspil med håndlavede mikroanimationer er med til at give et indtryk af en app med sans for detaljerne. Sammen med Norlys’ skrifttyper prydes appen af et konsistent visuelt udtryk med respekt for mobilens mindre skærmstørrelsen.

Elforbrug er et kompliceret område som Norlys gennem UI-designet har lykkedes at formidle på en måde, så alle kan være med. Forbrugscirklen giver et førstehåndsindtryk af, hvordan forbruget klarer sig nu og i fremtiden – uden at skulle dykke ned i grafer og en masse tal.
Login i appen sker med et enkelt MitID-login, og ikke det komplicerede kundenummer + integration til eloverblik som andre elforbrugsløsninger benytter.

Norlys’ håndtegnede illustrationer bidrager til et legende men ikke useriøst udtryk på udvalgte steder i appen. Håndtering af serverfejl, mistet internetforbindelse og generelt, når noget går galt i appen, er designet til at være så transparent og gennemskuelig som muligt. Appen tager brugeren i hånden og hjælper dem ud af fejlen eller videre til et sted, hvor de kan få mere hjælp.

Resultat

At skabe en vane
Appen dukkede op i en usikker periode på energimarkedet med stigende priser midt i energikrisen i Danmark.

Det oprindelige formål med appen var at give brugerne den viden, de ledte efter, samt give dem de data, de havde brug for til at træffe informerede beslutninger med hensyn til deres energiforbrug.

Appen har ikke været promoveret gennem marketingkampagner eller lignende, men har alligevel oplevet en organisk voksende brugerbase måned efter måned, og har her et år efter dens lancering +250.000 unikke downloads. Dertil kommer, at appen flere gange har været placeret som #1 mest populære gratis app i hhv. Apples App Store og Google Play Store.

Desuden udviste denne brugerbase betydeligt engagement og loyalitet, hvor appen i gennemsnit havde 20 sessioner pr. bruger hver måned. Kigger man på ambitionen om at give overblik og indsigt må dette anses som værende vellykket med gennemsnitlige, månedlige +1,7 millioner visninger på elpris-diagrammet.

Opsummeret kan det siges, at Norlys er lykkedes med at skabe en vane for brugeren, hvor det at orientere sig i appen, for at kunne træffe de ansvarlige valg, er blevet en naturlig del af dagligdagen. Herigennem er Norlys lykkedes med, gennem nytænkning, at være med til at skabe en ansvarlig adfærd i dagligdagen for +250.000 danskere. Dette anser vi som værende en succes, når det kommer til at være den ansvarlige nytænker.

Norlys

David John Hansen

App Product Manager

Nanna Kopp Mortensen

Digital Specialist

Michael Loft

Solution Architect

Søren Rose Hansen

Project Manager

Rikke Sanggaard

Head Of Digital

Shape

Frederik Dam

Tech Lead

Ulrik Stoch

Design Lead

Villads Riber Mink

Commercial Director

Telma Cruz

Strategy & Analytics

Peter Højer Holdensgaard

iOS Developer

Oliver Nielsen

iOS Developer

Christian Enevoldsen

iOS Developer

Thomas Poulsen

Android Developer

Samil Altin

Android Developer

Naser Ghodsian

Android Developer

Helena Jensen

Android Developer

Dimitris Tsirozoglou

Backend Lead

Marina Toledo

Backend Developer

Sebastian Ly Serena

QA Lead

Heidi Mortensen

Qa Engineer

Samarbejdspartnere


Watch Video