Skolevalg – Årets demokratiske begivenhed for 8. – 10. klasse

Baggrund

Vi kan ikke tage vores demokrati forgivet. Det er resultatet af generationers politiske kampe.

Desværre faldt valgdeltagelsen for tredje gang i træk ved Folketingsvalg i 2022 – den laveste valgdeltagelse i mere end 30 år. En ærgerlig udvikling der truer en af det danske samfunds vigtigste byggesten; Demokratiet.

Og udsigterne for at komme tilbage til de høje valgdeltagelsestal i 70’erne eller den rekordhøje stemmeprocent ved Kommunalvalget i 2001 har ikke lægget til højrebenet i tider hvor andelen af førstegangsvælgere bl.a. lå 2 procentpoint under den samlede valgdeltagelse til Folketingsvalget i 2015.

Noget tyder altså på at de unge ikke har samme lyst til at interagere sig med den politiske udvikling og demokratiet som vores velfærdssamfund er bygget på. Derfor vil man kunne forvente at valgdeltagelsen i fremtiden fortsat vil være nedadgående, hvis der ikke tages fat i den unge generation og formår at engagerer dem i den politiske debat. Forskning viser her bl.a. at hvis man ikke stemmer første gang man har mulighed for det øger det risikoen for at forblive sofavælger resten af livet.

I 2015 blev det første Skolevalg afviklet - Et 3 uger langt valgkampslignende undervisningsforløb tilrettelagt som en autentisk valghandling til et folketingsvalg. Formålet var at styrke unges demokratiske dannelse og deres politiske selvtillid, der anses som en afgørende faktor for om man ender som engagerede vælger eller passiv sofavælger i fremtiden.

Målet med Skolevalg er at sikre politisk og demokratisk selvtillid i en tidlig alder, som eleverne kan tage med sig videre i resten af deres liv.

Kruso har været med til relanceringen af platformen frem mod Skolevalg 2024 for at sikre endnu højere formidlingsværdi og læringsværdi gennem brugervenlighed og højt engagementsniveau der haltede efter i platformens løsning fra 2021.

Løsning

Skolevalg fungerer som et autentisk gennemført valg for elever i 8. 9. og 10. klasse.

Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag. Gennem de 3 uger skal eleverne orientere sig i 24 mærkesager for derefter at udvælge 3 mærkesager, som de vil kæmpe for op til valget. Herefter rustes eleverne til at deltage i den politiske debat ved at styrke deres bevidsthed om argumentation og retoriske virkemidler, der benyttes til at påvirke den politiske dagsorden. Det hele udmunder sig i at eleverne skal undersøge og tage stilling til partiernes holdninger. Det samlede forløb forbereder eleverne til at gå til valg og sætte deres kryds, når de får stemmeret. Demokrati er noget, man skal lære og øve sig på. Derfor er det vigtigt, at vi klæder de unge på at deltage i det repræsentative demokrati. De unge skal opleve, at det er meningsfyldt, og at det nytter sig at engagere sig.

For at sikre højt engagement og at eleverne får så meget ud af forløbet som muligt, er det essentielt at Skolevalg eksisterer i de optimale rammer. Konsistens og en brugervenlig og tiltalende platform for eleverne er vigtigt for at sikre at formålet bliver opnået. Gennem brugertests stod det klart at elevernes attention span var yderst lav. Derfor giver løsningen muligheden for at personalisere elevernes profil, modtage juicy feedback og mulighed for at præge og interagere med indholdet været essentielt for kunne bevare elevernes opmærksomhed og lyst til at lære.

Skolevalg er som udgangspunkt et undervisningsmateriale der bygger på pædagogiske værktøjer, der skal lære elever om demokrati og holdningsbasseret debattering. Hos Kruso har vi med platformens relancering skabt en digital undervisningsplatform, der samler alle elementer ét sted, der sikrer brugervenlighed og konsistens, der i sidste ende højner muligheden for at skabe læren og forståelse for demokratiets mange afskygninger.

Relanceringen af Skolevalg 2024 er udviklet med inputs fra både lærere og elever som har været med til at skabe en enklere, mere brugervenlig og mere moderne online platform. Løsningen rummer mulighed for at oprette sin skole som deltager, oprette opgaver, udføre opgaver, booke fysiske debatter med landets ungdomspartier, og ikke mindst få indsigter i Skolevalgs valgresultater, hvor mere end 50.000 elever stemte.