Marketing Automation skaber god 1:1 energi

Energibureauet v. Nordlid & Viegand Maagøe

for

Energistyrelsen

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

𝐅𝐎𝐊𝐔𝐒 𝐏Å 𝐄𝐍𝐄𝐑𝐆𝐈𝐁𝐄𝐒𝐏𝐀𝐑𝐄𝐋𝐒𝐄𝐑 𝐒𝐓𝐈𝐋𝐋𝐄𝐑 𝐍𝐘𝐄 𝐊𝐑𝐀𝐕
I en tid hvor der er massivt fokus på energibesparelser, har Energistyrelsen i højere grad end nogensinde før skulle gå forrest som den officielle og troværdige instans, der informerer og rådgiver borgerne i Danmark om energibesparelser i hjemmet – fra små daglige adfærdsjusteringer til større energirenoveringsprojekter. Energistyrelsen har skulle imødekomme en stigende interesse fra borgerne, der på kort tid har forvandlet sig til energibevidste forbrugere med højinteresse i deres energiforbrug.

𝐅𝐑𝐀 ’𝐅𝐈𝐍𝐃 𝐒𝐄𝐋𝐕 𝐆𝐎𝐃𝐄 𝐑Å𝐃’ 𝐓𝐈𝐋 𝐏𝐑𝐎𝐀𝐊𝐓𝐈𝐕 𝐑Å𝐃𝐆𝐈𝐕𝐍𝐈𝐍𝐆
SparEnergi.dk, der er drevet af Energistyrelsen, er et online-bibliotek med enorme mængder af information og rådgivning om energibesparelser, online energiberegnere og cases for de energiinteresserede. Men hvordan får de videnshungrende borgere proaktivt råd og vejledning til, hvordan de kan energioptimere og spare i netop deres bolig? F.eks. på baggrund af boligens varmeform og tilstand. Men også på baggrund af den enkelte beboers eller boligejers økonomi og parathed til at foretage energioptimeringer.

𝐅𝐑𝐀 ”𝐎𝐍𝐄 𝐒𝐈𝐙𝐄 𝐅𝐈𝐓𝐒 𝐀𝐋𝐋” 𝐓𝐈𝐋 ”𝐑𝐄𝐋𝐄𝐕𝐀𝐍𝐓 𝐅𝐎𝐑 𝐌𝐈𝐆” 𝐌𝐄𝐃 𝐍𝐘 𝐌𝐀𝐑𝐊𝐄𝐓𝐈𝐍𝐆 𝐀𝐔𝐓𝐎𝐌𝐀𝐓𝐈𝐎𝐍 𝐏𝐋𝐀𝐓𝐅𝐎𝐑𝐌
Energistyrelsen har tidligere udsendt 1:1 kommunikation til alle, der var tilmeldt SparEnergis nyhedsbreve. Men det har primært været relativt generiske nyhedsbreve, der blev udsendt fra en simpel e-mail platform, hvor der hverken blev kommunikeret segmenteret eller databaseret.

En ny Marketing Automation platform var heldigvis under udvikling og implementering, da energikrisen begyndte at røre på sig, så der blev eksekveret og udviklet i absolut raketfart for at kunne imødekomme borgernes stigende vidensbehov.

Med den nye Marketing Automation platform kan der nu opsamles både 1. og 3. parts data, der kan indlægges forbrugersegmenter og interesseområder på individniveau i databasen samt designes, eksekveres og udsendes både automatiserede kommunikationflows og specifikke kampagneflows. Samtidig er det muligt at tracke kundeoplevelserne og optimere indsatserne på baggrund af data.

Det betyder, at kommunikationen og dermed kundeoplevelsen får en langt højere grad af relevans for den enkelte – og at borgeren i højere grad læser og engagerer sig i kommunikationen – og handler på den.

Løsning

𝟏. 𝐎𝐆 𝟑. 𝐏𝐀𝐑𝐓𝐒 𝐃𝐀𝐓𝐀 𝐒𝐊𝐀𝐁𝐄𝐑 𝐑𝐄𝐋𝐄𝐕𝐀𝐍𝐓𝐄 𝐊𝐔𝐍𝐃𝐄𝐎𝐏𝐋𝐄𝐕𝐄𝐋𝐒𝐄𝐑
Med den nye Marketing Automation platform kan Energistyrelsen kommunikere og skabe segmenterede og relevante kundeoplevelser til medlemmer af basen med udgangspunkt i 1. parts data som navn og adresse, beriget af 3. parts data som fx dataudtræk fra BBR, Danmarks Statistik, hvor man bl.a. kan hente viden om boligens varmekilde, opførelsesår, registrerede renoveringer og energimærke.

1. parts data hentes, når en ny borger giver permission. Her gennemgår borgeren et onboardingforløb, hvor hun bl.a. skal angive sin adresse, sin holdning til energirenovering og særlige interesseområder som fx bolig, tilskudsordninger, varmekilder m.m. Alle data bearbejdes via machine learning, en paratheds-scorings-model og en algoritme fra et segmentstudie bestilt af Energistyrelsen – baseret på data fra 2.300 adspurgte borgere.

Ud fra dette kan den enkelte borger placeres i databasen med et persona-segment ift. energiinteresse og en parathedscore ift. energioptimeringsadfærd. Dette er med til at danne grundlag for automatiserede flows, for triggers baseret på f.eks. den enkelte boligs varmekilde eller renoveringspotentiale eller for kampagnerelaterede flows.

𝐄𝐊𝐒𝐄𝐌𝐏𝐋𝐄𝐑 𝐏Å 𝐀𝐔𝐓𝐎𝐌𝐀𝐓𝐈𝐒𝐄𝐑𝐄𝐃𝐄 𝐅𝐋𝐎𝐖𝐒
Det kan f.eks. være ”El-flowet”. Her lærer alle, med udtrykt interesse for el, at spare på strømmen gennem 6 uddannelsesmails. Flowet afsluttes med ElSpareQuizzen og en opfølgende resultatmail, der uddyber de emner, borgeren har svaret forkert på.

Et eksempel på et kampagnebaseret flow er SommerhusTesten. Her får sommerhusejeren råd om energioptimering og renoveringsforslag i ”Sommerhusets Bog”. Baseret på sommerhusets adresse og adspurgt data. Og der følges op med et automatiseret kommunikationsflow bestående af op til 5 rådgivende e-mails.

𝐀𝐋𝐋𝐄 𝐈𝐍𝐃𝐒𝐀𝐓𝐒𝐄𝐑 𝐌Å𝐋𝐄𝐒, 𝐕𝐄𝐉𝐄𝐒 𝐎𝐆 𝐀𝐍𝐀𝐋𝐘𝐒𝐄𝐑𝐄𝐒
Alle indsatser måles og monitoreres med et nyudviklet dashboard. Her kan alle, der planlægger og eksekverer kommunikationen, se effekt på tværs af indsatser, segmenter, tid, engagement osv. Og dashboardet giver også inspiration til nye indsatser qua en analyse af segmenterne, deres engagement, åbningstidspunkter og hvilke emner, der er mest engagement omkring på SparEnergi.dk.

𝐒𝐘𝐒𝐓𝐄𝐌𝐈𝐍𝐓𝐄𝐆𝐑𝐀𝐓𝐈𝐎𝐍 𝐏Å 𝐓𝐕Æ𝐑𝐒
Energistyrelsens Marketing Automation platform er koblet sammen med Playable ift. at kunne opsamle permissions og adspurgte data på individniveau. Platformen er også integreret med energirådgivernes Zendesk-løsning, så tags fra samtaler kan trigge læringsflows inden for emner som tilskud og Bygningspuljen. Og så styres alle SparEnergi.dks webinarer også fra løsningen, så der kan følge op på deltagerne, deres fremmøde eller fravær og deres interesse inden for yderligere viden om udvalgte emner.

Resultat

✓ Energistyrelsen er på blot 1 år gået fra kun at kunne udsende håndholdte og ikke-segmenterede nyhedsbreve til en fuldt fungerende Marketing Automation platform med integrationer til SparEnergi.dk, SoMe, Zendesk, Zoom og Playable.

✓ Energistyrelsen har i dag permission på ca. 95.000 borgere, hvor 18 % er persona-segmenteret og 19 % parathedsscoret. En vækst af databasen på 22 % på 1 år.

✓ I 2022 sendte Energistyrelsen 3.890.561 e-mails ud via platformen. 1.390.238 e-mails blev åbnet. Og genererede 380.232 klik til SparEnergi.dk.

✓ Frafaldsraten er utrolig lav: Kun 0,23 %. På individniveau svarer det til, at 1 person med permission i sin estimerede levetid vil modtage 435 e-mails. Hun vil åbne og læse 157 e-mails med målrettede budskaber. 27 % vil klikke videre og søger mere viden på SparEnergi.dk.

✓ Via et nyudviklet dashboard ses, at segmenterede flows performer 75 % bedre på click rate end enkeltstående e-mails.

✓ Hver søndag opryddes basen via e-mail til kontakter, der ikke har interageret med e-mails i 180 dage. Her spørges til, om de fortsat er interesseret i at modtage kommunikation. 7 % ønsker at fortsætte – benchmark var 1%!

✓ I januar 2023 satte borgerne i Danmark rekord i elbesparelser og fik skåret hele 13 % af elforbruget i forhold til januar 2022. Det er især de danske boligejere dvs. platformens primære målgruppe, der har bidraget til denne rekord.

𝐊𝐎𝐍𝐊𝐋𝐔𝐒𝐈𝐎𝐍
✓ Energistyrelsen har motiveret borgerne til at energioptimere ved at flytte kommunikationen fra brede, dyre betalte kanaler med generiske budskaber og til automatiserede, databaserede flows med budskaber, der er relevante for den enkelte. Og qua en permission er der basis for en langvarig relation.

💬 "Timingen for overgangen til vores nye Marketing Automation platform var kærkommen i en tid med energikrise og et enormt fokus på energioptimering. Muligheden for at rådgive proaktivt og relevant til borgerne om, hvordan de kan spare på energien på egen adresse, har helt sikkert bidraget til, at vi som offentlig myndighed er lykkes kommunikativt. Og tallene taler for sig selv – borgerne bliver ved med at læse med. Også selvom de som udgangspunkt måske kun var forbi for at få hjælp til et enkeltstående projekt derhjemme eller et godt råd til at reducere elregningen. Jeg glæder mig til at se, hvad platformen kan bidrage til de kommende år."
Vincent Rudnicki, Kontorchef i Energistyrelsen

Energistyrelsen

Henrik Schütt

Fuldmægtig/Advisor

Energibureauet v. Nordlid & Viegand Maagøe

Christine Clausen

Director of CX Strategy & Design

Jan Køhler

Director of Strategy, Creativity & Innvation

Pernille Maria Nygaard-Jensen

Senior Experience Designer & Copywriter

Amalie Rohde Lang

Experience Designer & Art Director

Andreas Johansen

MarTech Consultant

Tina Agerlin Hansen

Account Manager

Frederik Nielsen

Lead Data Scientist

Teddy Birch Petersen

Chief Commercial Officer

Samarbejdspartnere

Viegand Maagoe
Partner
Wilke
Analyse/Segmentering

Billeder

Watch Video