GSV – Mindre Tomgang

Adapt Agency

for

GSV Materieludlejning

Kategori :

Type :

andet

Baggrund

Den klassiske bygge- og anlægsbranche. Store, tunge, gule maskiner, der oser af selvtillid og kuldioxid, og som buldrer løs på byggepladser og udleder, så det kradser i lungerne. Maskinerne styres af en armé af entreprenører, der lukker aftaler med støvede håndslag i ét stort spindelvæv af entreprenørvirksomheder. I Danmark bygger vi - det er noget vi kan. Bygge- og anlægsbranchen er stadig en af de helt store miljøsyndere herhjemme. Og klimaaftrykket sættes også ved ikke at udnytte de maskiner vi faktisk har. Når de står i tomgang.

Men der hersker en bevidsthed om det og et begyndende mod til at skabe en mere effektiv og bæredygtig branche for fremtiden. I et højst fragmenteret marked kræver det, at nogen tager skovlen i egen hånd og baner vejen for resten. Der er rigeligt med arbejdsopgaver, som kan forretningsoptimeres, processer, som kan strømlines og maskinelt, som kan tænkes grønnere.

En dagligdagsudfordring for entreprenørerne handler om at finde de rigtige maskiner til de rigtige opgaver. De skal klargøres og transporteres til de byggepladser, hvor de skal anvendes. Det er oftest en manuel procedure, noget som ikke harmonerer specielt godt med forretningsoptimering. Til gengæld er det netop den del som GSV har arbejdet med de sidste 100 år og i særlig grad digitaliseret de sidste 4 år.

For digitalisering er vejen til bedre udnyttelse af materiel på tværs af byggebranchens aktører og dermed også til et lavere klimaaftryk for hele industrien på sigt. Mindre tomgang. Vi skal være fælles om at udnytte ressourcerne for at skabe en bedre samfunds- og privatøkonomi, øge effektiviteten og ikke mindst mindske behovet for at udvinde nye ressourcer. Det er deleøkonomi og det er godt tænkt.

Nøglerne til den tromler af kundernes forretning sidder GSV med - en unik position og mulighed for at skabe et særligt bånd til kunderne.

De har taget ansvar for Danmarks udlejningsmateriel ved at transformere sig til en bæredygtig, digitaliseret serviceudbyder. Software-as-a-service i byggebrancen? Det lyder skørt, men ikke desto mindre er det virkeligheden.

Løsning

Med GSVs hjælp er bygge- og anlægsbranchen for alvor ved at forløse det store digitaliseringspotentiale, som bidrager til en bedre, billigere og mere CO2-venlig drift.

Flere entreprenører skal leje frem for at købe nyt og eje, fordi færre maskiner betyder mindre ressourceforbrug og højere effektivisering på tværs af branchens aktører.

I tæt samarbejde med en udvalgt kunde, har GSV udviklet “Kundeportalen”.

Kundeportalen er et digitalt flådestyringsværktøj, som er bygget ud fra et mangeårigt kendskab til branchen og udbudt som en ægte SaaS løsning. Den giver entreprenørerne mulighed for at styre egen materiel og maskinpark, samtidigt med, at de også kan tilkøbe ydelser fra GSV, såsom udleje af deres materiel, klargøring, transport og værkstedsopgaver. Entreprenøren får en fuldt digitaliseret totalløsning, med komplet dataoverblik over udnyttelsesgraden og driften af hver enkelt maskine, og med indbyggede services som de med få klik kan tilkøbe ved GSV.

Det giver flersidet gevinst. Kundeportalen hjælper med at optimere kundens forretning ved at effektivisere drift og udnyttelse af egen flåde og ved GSVs tilkøbsydelser nært for hånden bliver udlejningsvirksomheden det naturlige sted at leje ved. Det er et ultimativt loyalitetsgreb, som velvilligt binder kunderne og skaber langsigtede partnerskaber. De helt store vindere er branchen som effektiviseres og optimeres i sin helhed og som i sidste ende gavner miljøet ved mindre CO2 udledning.

Med Kundeportalen har GSV gjort det muligt at sætte deres mangeårige erfaring i spil overfor andre entreprenører med deleøkonomi som omdrejningspunkt. Det er en forretningskritisk genistreg.

Resultat

GSV er en klassisk udlejningsvirksomhed, som med Kundeportalen har transformeret sig til en ægte SaaS udbyder. Det er en modig og nytænkende bedrift i en tilstøvet branche. Men digital flådestyring har vist sig at være et reelt behov hos entreprenørerne.

De seneste fire år har GSV digitaliseret og effektiviseret interne og eksterne processer. Med deres nyeste digitale tiltag, Kundeportalen, bruges virksomhedens maskiner nu langt mere effektivt. Faktisk er tiden, hvor maskinerne står stille, på værksted eller bliver klargjort faldet fra 16% til 8%.

Den første pilotkunde som Kundeportalen lanceredes med har på ni måneder genereret en ekstraomsætning i lejeindtægt på 6 millioner kroner.

Efterfølgende er 3 nye entreprenørkunder kommet på Kundeportalen, hvoraf den ene, som eksisterende GSV kunde, vil få en omsætningsstigning fra 12 til 20 millioner kroner om året hos GSV. Det estimeres, at det typisk vil ligge i det leje for nytilkomne kunder.

GSV har med Kundeportalen skabt et loyalitetsskabende flådestyringsværktøj. Kunderne betaler GSV for at bruge platformen og samtidigt gør den, at kunderne lejer stort set alt materiel ved dem.

Data-driven entreprenørskab i øverste udstrækning på bomliften. Og forretningsoptimeret, bæredygtigt samarbejde til gavn for hele bygge- og anlægsbranchen. En udsigt til mindre tomgang.

GSV Materieludlejning

Peter Fritzbøger

Direktør, Digital Udvikling

Søren Mortensen

Digital Marketingkonsulent

Adapt Agency

Agne Krausauskaitė

Frontend Developer

Anders Skov Pape

Creative Director

Carsten Dan

Senior Backend Developer

Jakub Wolak

Frontend Developer

Jesper Østergaard

Technical Lead, Mobile

Josephine Raun Thomsen

UX Designer

Kristina Fink

Delivery Manager

Nikolaj Kaster

Android Developer

Oleg Eni

Backend Developer

Steffen Thomsen

Backend Developer

Samarbejdspartnere

GranMedia
Produktionsselskab

Billeder

Watch Video