Deloitte er en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder. De er førende global leverandør af ydelser inden for revision, regnskabsrådgivning, finansiel rådgivning, risikostyring og skatterådgivning mv. Deloitte Audit & Assurance (A&A) udgjorde 35 % af Deloitte Danmarks samlede omsætning på 3,75 mia. DKK i 2020/21.
Revisionsmarkedet er under hastig forandring i disse år. Nye konkurrenter med stort fokus på digitalisering og automatisering er gået ind i markedet for mindre og mellemstore virksomheder (SME-markedet), nye teknologier (RPA, AI og Cloud mv.) transformerer revisionsvirksomhedernes forretningsmodeller med en høj hastighed, ligesom kraftig vækst i datamængder hos kunderne øger presset på de traditionelle revisionsprocedurer. Samtidig er markedet for revision af de største virksomheder påvirket af øgede krav til regulering, compliance og dermed kvaliteten i revisionen.
For tre år siden havde Deloitte A&A i Danmark en brændende platform omkring arbejdet med at opstille finansielle rapporter, såsom årsregnskaber, skatteopgørelser m.fl. for deres kunder. Deloitte kan lidt karikeret betegnes som en ’regnskabsfabrik’ på dette felt, idet der hvert år blev produceret 30-40.000 rapporter, hvor processerne var tidskrævende og manuelle, ligesom teknologien var gammel med dårligt performende applikationer. Samtidig var der behov for tekniske ressourcer til implementering af nye rapportskabeloner i forretningen, hvilke skabte flaskehalse i produktionen. Alt dette påvirkede arbejdet negativt for de mere end 1.000 involverede revisorer.
Situationen ledte Deloitte til at tage et vigtigt og ambitiøst skridt mod at transformere deres forretning med udgangspunkt i missionen ’Reimagine Audit’. Gennem de seneste år har Deloitte A&A derfor investeret betydeligt i innovation og digital transformation med stor succes og impact på deres forretning.
Investeringerne omfatter overordnet tre kerneområder:
• Audit Analytics & Business Intelligence
• Digital Platforms & Innovative Applications
• Audit Transformation (ways of working and new delivery models)
En game-changer for revisionsforretningen og en central del af strategien har været udviklingen af den nye cloud-native baserede applikation Financial Advisory and Compilation Tool (FACT), der optimerer hele værdikæden for udarbejdelsen af finansielle rapporter og hver dag påvirker arbejdet positivt for de mere end 1.000 involverede revisorer.
FACT understøtter regnskabsudarbejdelse i stor skala med det primære formål at understøtte en hurtig og nem generering af finansielle rapporter af høj faglig kvalitet. Deloittes revisorer guides gennem processen fra A til Z via lovmæssig guidance og automatiske valideringer. Dels sikres overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning, kvaliteten og effektiviteten i arbejdet øges. Samtidig understøtter FACT datadrevet rådgivning gennem bedre og mere intelligent adgang til kunders regnskabsdata.
Udarbejdelsen af et årsregnskab består simplificeret af en række sammenhængende, men løst koblede arbejdsprocesser:
1) Indlæs råbalance (kunders finansielle data)
2) Forbind kundedata til en standard Deloitte taksonomi for regnskabsopstilling
3) Tilret regnskabsdata baseret på konklusioner fra revisors arbejdshandlinger
4) Opstil årsrapporten baseret på input fra virksomhedens ledelse
5) Review af udført arbejde
6) Kundegodkendelse og indsendelse til Erhvervsstyrelsen
Belastningen af FACT i de enkelte arbejdsprocesser (1-6) er varierende gennem kundernes regnskabssæsoner og specielt op imod de to store højsæsoner med indleveringer i maj og november.
Deloitte ønskede at modernisere deres arkitektur, så FACT blev mere robust og påvirkede revisorerne mindre ved høj belastning. Valget blev en cloud-native og microservice-orienteret applikationsarkitektur. Handlingerne (1-6) er implementeret som uafhængige microservices, der skaleres elastisk til at fastholde en høj oplevet brugerperformance i anvendelsen af applikationen.
FACT er hosted i et Azure Kubernetes cluster. Microservices afvikles i forskellige nodepools, da afhængigt af behovet for ressourcer – fx er hukommelse vigtigt for PDF generering, og CPU for rapport-opdateringsjobbet.
Azure Managed Identities anvendes til sikkerhed, hvor hver pod afvikles i kontekst af en managed identity integreret til Active Directory. Sikkerheden øges for at eliminere udnyttelse og uautoriseret adgang til Azure ressourcerne og data.
Den API-drevne arkitektur gør det muligt at eksperimentere og koble nye services til FACT. Flere arbejdsgange, der tidligere var manuelle, er i dag automatiseret ved at blive koblet på FACT, ligesom der er oprettet direkte integration til flere centrale Deloitte applikationer, som anvendes i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen og tilknyttede forretningsprocesser.
En skabelonkonfigurator gør det muligt at oprette og vedligeholde komplekse regelbaserede skabeloner for rapporterne, så de altid opfylder lovkravene, ligesom disse guider brugerne til korrekt anvendelse. Skabelonkonfiguratoren øger compliance, og det sikres, at ændringer til de centrale master-skabeloner rulles ud til alle igangværende regnskabsskabeloner på én gang.
Frontenden er en single-page-application, hvor brugergrænsefladen dynamisk tilpasser sig de tilstedeværende finansielle data samt lovkrav for udarbejdelsen af rapporteringen.
Innovativ brug af AI/ML anvendes til klassificering og opmapning af importerede råbalancer fra kunder. FACT giver automatisk et bud på opmapning af kundekonti baseret på en trænet algoritme. F.eks. vil en konto med navnet ”printerpapir” automatisk foreslås opmappet som ”Kontorartikler” under administrative omkostninger.
Træning af AI/ML modellen sker 100% automatisk ved ændringer, og deployes automatisk til test og produktion ved bedre træningsresultater.
Den moderne dataplatform giver mulighed for avanceret og intelligent analyse af regnskabsdata, der omsættes til værdiskabende indsigter og mulighed for udvikling af nye ydelser i forretningen.
Udrulningen af FACT har skabt en kæmpe impact i Deloittes revisionsforretning.
Siden lanceringen er der opstillet mere end 70.000 finansielle rapporter, ligesom der i 2021 var over 1.000 unikke brugere på applikationen. En markant accept og adoption af platformen i forretningen.
Et centralt designkriterie for FACT var at øge effektiviteten ved opstilling af årsregnskaber, og på dette punkt har FACT skabt en signifikant besparelse på op imod 15-20 % på nogle regnskabstyper.
Dette eksemplificerer sig f.eks. ved den innovative brug af AI/ML til arbejdet med at rense råbalancer og opmappe disse til standardkontoplanen i Deloitte. Denne proces kunne nemt tidligere tage 2-3 timer for en ny ’standardkunde’ (kontoplan med ca. 300-500 konti). I den nye proces tidsforbruget reduceret med ca. 60-70 % som følge af automatisk rensning og machine learning.
Brugerundersøgelse efter lancering resulterede i en yderst tilfredsstillende rating på 4,2 ud af 5. Arbejdsglæden er målbart øget hos de mange daglige brugere, ligesom vi løbende får mange input fra brugerne til forbedring af systemet og anvendelse af platformen til nye værdiskabende use cases.
Grundet FACTs meget intuitive brugerflade er arbejdet med onboarding og uddannelse af nye brugere også blevet markant forbedret. Systemet blev udrullet i forretningen uden brug af de klassiske længere og fysiske læringsevents. Derimod er en lang række små online læringsvideoer produceret, der forklarer udvalgt funktionalitet i platformen, og som brugerne kan tilgå efter behov, når de arbejder i FACT.
Struktureret opsamling af finansielle regnskabsdata har givet nye muligheder for strategisk anvendelse til at opnå bedre indsigt i forretningen / produktionen af finansielle rapporter, samt sikre udvikling af nye fremtidige kommercielle ydelser.
Flere medlemslande i Deloitte har udvist stor interesse for FACT, og der er opstået spændende muligheder for en international udbredelse af applikationen.
Udvalgte resultater af den valgte arkitektur:
• Belastning ml. 06:00 – 18:00 med peak omkring kl. 13. Natten over skaleres Kubernetes ressourcernes til dvale, så de løbende driftsomkostninger optimeres
• Automatisk skalering til demand og genstart af ’unhealthy’ services giver availability opgjort til 100 % de seneste 12 måneder
• Løbende 90 dage behandles dagligt mellem 250.000 til 1.2 mio. requests.
Svartidsperformance:
50 % indenfor 2 ms
95 % indenfor 170 ms
99 % indenfor 3,1 sek.
• 80.000 – 100.000 mappings dagligt med AI/ML. 1,6 mio mappings målt i peak uden påvirkning af svartidsperformance
• Optimering og omlægning af tidligere relationelle database til en Azure Storage Account (BLOB) har reduceret de driftsomkostninger med 30%