TAKT – rethinking the furniture business

TAKT A/S

for

TAKT A/S

Kategori :

Type :

annoncoer

Baggrund

TAKT er et dansk møbelfirma, som nytænker måden vi designer, konstruerer og sælger møbler.
Virksomheden blev lanceret i foråret 2019 på baggrund af tre meta observationer:

1) Dansk design bliver i stigende grad efterspurgt globalt
2) D2C er detailhandelstrend #1 globalt
3) Bæredygtighed er en global udfordring

Vores vision rækker således langt ud over møbler. Verden har brug for nye og fremadskuende ideer til at gøre kvalitetsvarer tilgængelige for flere mennesker, og vi er nødt til at gøre det på en fornuftig måde, som ikke nødvendigvis har en negativ effekt på miljøet. Vi har taget denne udfordring op, og skaber kvalitetsmøbler med afsæt i vores stærke skandinaviske designtradition til gavn for både mennesker og planeten.

TAKT har fokus på at fremhæve sammenspillet af de miljømæssige kvaliteter, der bl.a. ses ved brug af en cirkulær forretningsmodel med vores mission om at tilbyde design af høj kvalitet til flere mennesker på revolutionerende, bæredygtige og transparente måder.

Alle kender til de udfordringer inden for bæredygtighed, som vi står overfor, og der opleves desværre en høj grad af greenwashing. Dette gælder også inden for møbelsektoren - en sektor med begrænset fokus på bæredygtighed og næsten ingen genanvendelse.

Vi står over for et paradigmeskift i forhold til produktion og forbrug, og vi skal huske, at når design er bedst, hjælper det med at løse problemer og finde svar.

Det kræver særlig opmærksomhed, når vi anvender ressourcer på at producere nyt. Både designere og industri har et stort ansvar for at sikre, at alle designgenstande produceres ansvarligt i forhold til mennesker og materialeforbrug. Forbrugerkulturen står over for en grundlæggende ændring, hvor vi skal lære at forbruge og producere anderledes og med større omhu.

Vores behov for nye møbler og design, der understøtter hverdagens behov, vil fortsætte med at udvikle sig, i takt med at vores livsstil ændrer sig. Vi må ikke stoppe med at forbedre vores hverdag, herunder design af nye møbler og objekter, men i stedet re-tænke værdikæden. Godt design skal fortsat give glæde og tilstedeværelse i hverdagen.

Det globale marked for premium møbler er 150 milliarder euro, men stort set uden fokus på bæredygtighed - i Europa, alene, bliver mindre end 10 % genanvendt. Vi hævder ikke at have løst alt, men vi lover at være flittige, yde vores bedste og være transparente i vores valg.

Løsning

Bæredygtige løsninger behøver ikke at være svære.

TAKT har udviklet en simpel, rentabel og ansvarlig forretningsmodel, der leverer kvalitets design til revolutionerende priser.

Virksomheden har et kontinuerligt fokus på at drive bæredygtighedsrelaterede initiativer, der samtidigt skal nå så mange mennesker som muligt. Vi viser, at et nyt dansk design brand, godt kan udvise anstændighed over for partnere, kunder og ikke mindst naturen, uden at det påvirker æstetik, komfort eller pris.

Specifikke bæredygtighedsinitiativer:

● Alle TAKT-møbler er tildelt EU-miljømærket. En tredjepartsgodkendelse, der garanterer at dét vi siger også lever op til højeste internationale standarder indenfor bæredygtighed.

● Vi har defineret ”Eco System Design Principles” – ti klare principper, der skal informere bæredygtige løsninger i design processer – og sikre at alle vores produkter overholder disse. Designprincipperne skal udover at hjælpe med at frigøre kreativitet for de involverede designere også sikre, at alt løses i overensstemmelse med virksomhedens værdier.

Link til TAKT Eco Design Principper: https://taktcph.com/live-sustainably/design-principles/

● TAKT er en certificeret B Corporation. Certificerede B-Corps er virksomheder, der lever op til de højeste standarder for gennemsigtighed, ansvar, bæredygtighed og ydeevne - med det formål at skabe værdi for virksomheden såvel som samfundet og miljøet. At afbalancere fortjeneste og formål.
Vores certificering er din validering af, at vi gør, hvad vi siger, og at vi er forpligtet til at bringe positive ændringer.

Link til TAKT B Corp-score: https://bcorporation.net/directory/takt-as

● Fuld CO2e gennemsigtighed: Vi har arbejdet intenst for at skabe klarhed omkring klimaaftryk for hvert TAKT-produkt og har kortlagt CO2e-påvirkningen under hele processen fra råmaterialer til produktion, forsendelse, daglig anvendelse og den endelige bortskaffelse efter mange års brug. CO2 aftrykket kan ses under hvert produkt på websitet.

● Alle TAKT-produkter er klimakompenserede. Vi køber CO2-klimakompensationer gennem Puro, en finsk-baseret markedsplads for verificerede kulstofkompensationsprojekter. Vi følger de seneste retningslinjer for korrekt klimakompensation som offentliggjort af Oxford University.

Se mere her: https://taktcph.com/live-sustainably/climate-footprint/

Vores salg er udelukkende onlinebaseret og vi ser samtidigt store muligheder for digitaliseret vækst, der både gavner vores omsætning samt sparer klimaet for store mængder CO2.

Resultat

På blot 2 år har TAKT etableret en stærk position i den danske møbelbranche baseret på en solid D2C forretningsmodel.

Det er en rejse - udforske og eksperimentere, ikke skære hjørner og holde det transparent. Den grønne dagsorden vil fortsætte med at udvikle sig, i takt med at vi alle bliver klogere og mere informeret omkring, hvilke tiltag, der har den største indvirkning, såvel som nye muligheder naturligt vil dukke op. I løbet af de kommende år vil vi uundgåeligt vide mere, end vi gør nu, men det er ikke en undskyldning for at slække. Det er netop denne udvikling, der er vigtig.

En oplagt måde at bidrage til målet om bæredygtighed og transparens, er at inddrage flere digitale løsninger. Hos TAKT tilbydes kunderne således en række muligheder for at lade sig inspirere og endda digitalt visualisere vores produkter i deres egen kontekst.

Forudsætningen for det gode købmandskab er således en eCom platform med fokus på en unik brugeroplevelse såvel et seamless købsflow.
Udover et stilrent webdesign med social proof features og højkvalitetsindhold, bliver kunden serviceret med:

• CRM: Et automatiseret flow af kunde e-mails, så kunder løbende bliver informeret før, under og efter køb.

• AR feature: Produkterne kan scannes og placeres virtuelt i eget hjem

• Online showroom: Kunderne får en guidet produktpræsentation via mobil

• Levering: 80% af alle ordrer leveres inden for 2-3 hverdage i Danmark. Udenfor DK leverer TAKT indenfor 10 dage.

• Fri returret: Kunderne har fuld returret med gratis fragt. Lav returrate: 8%

• Garanti: TAKT yder en 5 års garanti på alle møbler.

• Pris transparens: Fuld gennemsigtighed opdelt på alle omkostnings variable

• CO2 aftryk: Alle møbler har et fuldt gennemregnet klimaaftryk

Den gode købsoplevelse har resulteret i en samlet NPS på 63, som er verdensklasse.

Gode resultater:
Vi viser af konkurrencemæssige årsager ikke specifikke omsætningstal. Og vi er klar over at indeks og procenter kan være meget ’forgiving’ i sin præsentation, specielt ifm en opstart virksomhed.

Men vores resultater er gode og omsætningen er vokset til et sundt otte cifret tal på blot 2 år – vækstrater som vi forventer at fortsætte i 2021.

Indeks er 2020 vs 2019

• Omsætning indeks 510
• Antal ordrer Indeks 560
• ROAS 12,8

Community +60.000 (insta, FB, LinkedIn, CRM)

Derudover har TAKT møbler i 2020 vundet flere anerkendte design awards:
• Dansk Design Award
• Dezeen Award: Dezeen Design Award – seating design
• Dezeen Design – public vote
• German Design Award Gold Winner

Awards, som udover at sikre os god PR også skaber tillid til et nyt brand samt at bæredygtigt design ikke er et kompromis på æstetik og kvalitet – tværtimod.

TAKT A/S

Jens Jermiin

CMO, co-founder

Sofie Neble

Brand activation mgr

Rikke Kloster

eCom manager

TAKT A/S

Henrik Taudorf Lorensen

CEO, founder

Martin Quist Lorensen

CSO, co-founder

Samarbejdspartnere

Peytz
eCom platform
Trouble
Brand + indhold
eCapacity
Aquisition model
Obsidian
Medie

Billeder

Watch Video