Sidste år bad Carlsberg os om at lave et nyt brandsite. Briefet var enkelt men ambitionen tårnhøj: ”Make the site a betterment itself”.
Men. Alle brands har et brandsite. Dyrt og pænt – og komplet unødvendigt. For er der nogen, der nogensinde har sat sig ned og sagt, ”gad vide, om der er noget fedt på Carlsberg.com i dag”. Jeps. Den er god nok. Det er der ingen, der har. Probably.
Så hvorfor ikke bare lukke det ned? Hvorfor ikke bare slå ideen om brandsitet ihjel?
Fordi Carlsberg er Semper Ardens (always burning) i jagten på at forbedre verden igennem betterments. Også på deres brandsite.
Vi udviklede et samarbejde med Google og skabte ”Better Answers”. Gennem ”Better Answers” giver Carlsberg.com nu et relevant, bedre svar på de 100 mest populære søgninger på tværs af alle Carlsbergs markeder. Det giver brandet en helt ny måde at ”opsnappe” organisk trafik på, hvor vores Better Answer kommer frem som det øverste søgeresultat – Google Snippeten – helt i toppen af første side.
Her får brugeren ikke kun et relevant svar på deres spørgsmål, men også mulighed for at klikke videre til lignende indhold på Carlsberg.com med en fantastisk produktionsværdi. På den måde bliver man modtagelig for at opleve mere indhold fra Carlsberg, fordi førstehåndsindtrykket af brandet er fantastisk.
Du er nu klar til at gå på opdagelse i Carlsbergs verden, og de mange opfindelser Carlsberg har været ansvarlig for gennem årene. Dem præsenterer vi gennem en dybdegående 3D, scroll-baseret oplevelse – og der er tale om imponerende opfindelser såsom udviklingen og opfindelsen af pH-skalaen og den miljørigtige Snap Pack, og endda metoden til rendyrkning af gær – som senere skulle lede til kunstig insulin.
Opfindelser, som udgør hjørnestenen i bryggeriets selvforståelse. Opfindelser, som Carlsberg løbende har delt med verden i jagten på at brygge bedre øl og skabe en bedre fremtid på for os alle sammen.
Og oplevelsen er ikke bare bedre for forbrugeren. Den er også bedre for de lokale redaktører, som – på tværs af alle markeder – har meget nemmere ved at fortælle historien om Carlsberg i deres lokale markeder, fordi backenden nu er meget nemmere at bruge på grund af at det intuitive, kort-baserede design.
Christopher Bak Billing, Global Brand Manager, hos Carlsberg siger:
- Du får intet overflødigt smidt i nakken og ikke gentaget det, som alle ved og elsker ved Carlsberg. Vores ønske var, at Carlsberg.com i sig selv skulle kunne fungere som det, vi kalder et “betterment” for brugeren – altså et tiltag, der enten forbedrer øl-oplevelsen eller skaber en bedre morgendag for os alle – og den opgave må man sige, at bureauet har løst til punkt og prikke.
• Antallet af eksponeringer er eksploderet. Alene i DK er tallet steget med 122.388.
• Sitet performer 6 gange hurtigere end konkurrenterne.
• Carlsberg har bedt os om at lave nyt globalt site til Tuborg, fordi de var så tilfredse med Carlsberg.com.
• Coca Colas Atlanta hovedkvarter har taget fat i os. De så sitet og bad om at få det samme.
• Gennem Better Answers har vi opfundet en helt ny måde at konvertere søgninger på Google til besøg på sitet.