Show 13. juni 2024

Sky.Garden – Empowerment of the Next Generation African Entrepreneurs

Sky.Garden

for

Sky.Garden

Kategori :

Type :

Vinder af INNOVATION - STARTUPS

GULD - Innovation - Startups
Ét er, at lave et stykke mobilbaseret innovation i Danmark eller i Vesten, men at facilitere handel i et marked, hvor der ikke rigtig findes adresser, måske ikke noget postvæsen og hvor tilliden mellem køber og sælger kan ligge på et ret lille sted – det er stort. Sky.Garden imponerer med en løsning, hvor afrikanske handlende kan oprette deres egen webshop på få minutter. Det er stærkt, at platformen kan håndtere alle typer betalinger på sikker vis, og det er godt set, at der også er koblet en leveringsløsning på konceptet, så det hele fremstår helstøbt. Resultaterne taler for sig selv, og juryen glæder sig over i år at kunne give guldet til Sky.Garden. Stort tillykke!

Baggrund

Med klodens hurtigst voksende unge befolkning, hurtig tilpasning af teknologi og stigende købekraft, har mange øjnene rettet mod Afrika. En del har prøvet lykken med at bringe vestens teknologi til Afrika for at tage del i potentialet, men de færreste har indtil nu lykkedes. Infrastruktur og betaling er nemlig radikalt anderledes end det, vi danskere kender til.

For hvordan laver du handel i et marked, hvor der ikke findes adresser? Hvor postvæsenet ikke virker (hvis det overhovedet eksisterer). Hvor der ingen tillid er mellem køber og sælger? Og hvor det er teleoperatørerne, der er de finansielle institutioner gennem mobilbetalingsløsninger, og bankerne for den almene afrikaner ikke eksisterer?

Løsning

Sky.Garden har udviklet en cloud-baseret mobil ehandelsplatform, der understøtter den måde eksisterende fysisk handel allerede foregår på via et avanceret teknologi-lag, og dermed giver millioner af butikker adgang til de fordele, vi alle kender fra nethandel. En online platform, hvor butikker nemt kan markedsføre deres produkter, hvor de kan modtage hvilken som helst type betaling, hvor logistikvirksomheder nemt kan koble sig på til billig og effektiv levering af varer solgt gennem platformen og hvor Sky.Garden binder alle tråde sammen - i ét og samme lukkede økosystem. Plug'n Play for afrikanske entreprenører, der med Sky.Garden får et værktøj til at åbne et globalt marked.

Butikker kan gratis koble sig på platformen og på minutter oprette en webshop. Først i det øjeblik en vare bliver solgt, tager Sky.Garden et 8% cut på salget.

Resultat

Siden launch i maj 2017 har Sky.Garden onboardet 3.000 kenyanske butikker med mere end 23.000 unikke produkter til salg.

I januar 2018 blev der succesfuldt leveret 1286 produkter med en gennemsnits leveringstid på under 4 timer, grundet den decentrale platform (hvor butikkerne selv holder på varelager). 310 butikker havde minimum 1 salg på platformen i januar med en gennemsnitsomsætning på platformen på €190 per forretning.

Siden maj 2017 har platformen vækstet ordre volumen med 25% og omsætning med 60% måned over måned.

Arbejder nu med brands som Carlsberg, Nokia og Microsoft på direct-to-consumer levering af vare gennem Sky.Gardens detailled.

Kåret til 1 af 12 afrikanske startups "to watch in 2018" af Disrupt Africa https://goo.gl/ihTDn1

Sky.Garden

Martin Majlund

Co-Founder

Daniel Maison

Co-Founder

Isaac Hunja

Co-Founder

Morten Grubak

Co-Founder

Christian Grubak

Co-Founder

Sky.Garden

Martin Majlund

COO

Billeder

Watch Video