About Rasmus Høgdall
I have a deep fondness for how new technologies can be used to tell human stories and solve problems that make our lives easier. One of our most important tasks as creative thinkers, far-sighted agencies and experimental companies is to make technology a part of our daily lives, rather than making it a gimmick.
I am in the unique position that part of my job is to help create the meta-verse, so I am naturally interested in how people in Denmark work with it. Because as I see it, we have a unique position in Denmark to build a bridge between the different layers in the meta-verse.
Why DDA
In a time where everything is becoming more digital, it is important to have a price that understands what good creative work is and that the work is with the right insight and good strategic foundation. Therefore, it also makes good sense that a price that goes in and looks at the best work done with new technologies and thought into the meta-verse should be with DDA and not elsewhere.
Why I’m in the DDA
Because I think it is important that there is an award for DDA that both pays homage to the brand new, but also helps to set the direction for what good work is when it comes to everyone’s digital future.
Om Martin Petersen Lennards
Jeg er optaget af, at vi lykkes med at udvikle vores fælles offentlige sektor – med en klar bevidsthed om hvordan vi bruger digitale løsninger til at fastholde et demokratisk samfund og stærkt erhverv!
Jeg er så heldig, at arbejde tæt sammen med dedikerede ledere og medarbejdere i den offentlige sektor, hver dag, hele året. Det inspirerer og giver så meget mening at arbejde sammen om at bygge videre på den demokratiske arv vores forfædre og mødre har begunstiget os med.
Jeg er selv rundet af min tid i Røde Kors med fuld gas på værdibaseret ledelse og motivationen for at ‘gøre en forskel’ – og mine 20 års erfaring med at udvikle og implementere små og store digitale løsninger til borgere og medarbejdere.
Hvorfor DDA
Der findes masser af priser, hvor brancher hylder sig selv. Med DDA hylder vi både strategien, løsningen og resultatet for kunden – og for samarbejdspartneren.
DDA offentlig sektor prisen er for mig prisen, hvor vi tager den store samfundshat på og hylder dem, der lykkes med at puffe og skubbe os frem ad den digitale is.
Når jeg ser på de tidligere års nominerede og vindere ser jeg også et format, der formår at holde sig i trit med udviklingen, spotter trends og anerkender resultater.
Hvorfor er jeg med i DDA
Jeg er optaget af læring – både den fælles og min egen. At være med i DDA juryen er en fantastisk mulighed for at drøfte både de visionære og strategiske retninger, men også tage de svære snakke om hvad det gode projekt og digitale løsning egentlig er. Der er ikke ét svar og derfor har vi også sammensat et mangfoldigt team – et sandt power house – af digitale offentlig sektor profiler fra både kunde og leverandørside. Mit håb er, at det vil slå gnister – og kunne være med til at antænde endnu flere digitale steppebrande!
Om Peter Therkildsen Schlegel
Peter Therkildsen Schlegel er CEO og Partner hos Responsive.
Responsive er en førende danske konsulentvirksomhed med fokus på den kundevendte del af virksomheders digitale transformation. Omdrejningspunktet for Responsives arbejde er digitale kundeoplevelser, og virksomheden hjælper sine klienter med at skabe oplevelserne gennem hele virksomhedens værdikæde – lige fra den indledende interne business case over den digitale platform, den underliggende data og teknologi og hele vejen i forandringsprocessen hos de mennesker i frontline, der skal levere på oplevelsernes store løfter.
Peters væsentligste kompetence er en unikt dyb forretningsforståelse i dét spændingsfelt hvor digitalisering, mennesker, data og teknologi mødes. Og hvor værdi skabes. Den kompetence har han brugt til at rådgive direktioner og bestyrelser i en række af landets største virksomheder gennem de sidste 15 år.
Hvorfor DDA
Gudernes skal vide at verden ikke behøver flere awardshows. Derfor er det jo også centralt for DDA at være sin raison d’etre bevidst.
Fra mit perspektiv er DDA det eneste sted hvor fokus er på virksomhedernes store indsats i lagene under dét umiddelbart synlige. På langsigtet forretningsstrategi og -resultater, på data, teknologi, processer og mennesker. På alt det svære ved digitalisering. Og alt det der skaber resultaterne fremfor det ligegyldige flødeskum som de øvrige awardshows har fokus på.
Det er også en af de få steder hvor bureauer og konsulenter spiller andenviolin – i hvert fald i de tunge kategorier. Det betyder at DDA bliver en yderst relevant platform for at anerkende de utroligt mange dygtige mennesker, der arbejder med det lange, seje træk som digitaliseringen udgør.
Hvorfor er jeg med i DDA
Som jurymedlem og -gruppeformand får jeg mulighed for at drøfte noget af det bedste arbejde, der bliver udført i Danmark i år med nogle af de dygtigste mennesker i Danmark. Det er både sjovt og fagligt udviklende.
Man fornemmer at deltagerne gør sig umage – i forberedelserne, i vurderingerne og i diskussionerne. Det er på alle måder tiden og energien værd.
Om Morten Grubak
Morten Grubak er Executive Creative Director hos VIRTUE, Northern Europe (The Creative Agency By VICE).
Bureauet arbejder i krydsfeltet mellem kultur, underholdning og kommerciel kreativitet. Mortens arbejde er blevet omtalt og fremhævet i medier som The Guardian, Forbes, CNBC og BBC og har opnået den højeste internationale anerkendelse hos bla. Cannes Lions, ONE SHOW, Webby Awards og D&AD.
Filantropisk iværksætteri løber i Mortens årer.
Han er medstifter af den telefonbaserede e-handelsplatform Sky.Garden, der giver afrikanske kvinder en mulighed for at omgås de forældede love, der forhindrer dem i at eje deres egen virksomhed. Sky.Garden blev hædret som “Årets Start-up” ved Danish Digital Awards i 2018.
Hvorfor Danish Digital Award?
Moore’s law er en realitet, der rækker langt udover computeres indmad.
Derfor genovervejer DDA årligt samtlige kategorier og forudsiger hvilke parametre fremtidens arbejde skal benchmarke sig imod.
Dermed bliver showet aldrig bare en tilbageskuende branches skulderklap, men en inspiration og en målestok for fremtidens digitale løsninger og kreative idéer.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Jeg er besat af fremtiden – særligt af de idéer, der udfordrer vores forestillinger om den.
Så for mig har den kreative branche altid været en arena for at udfolde mine egne bud på, hvor vi alle sammen er på vej hen.
Derfor har den digitale værktøjskasse altid været den mest inspirerende for mig, helt tilbage til da jeg som den første nogensinde modtog DDA’s fagpris Digital Creative of the Year.
Siden dengang er DDA kun blevet mere fremadskuende, og er til stadighed et sted jeg finder mine egne perspektiver spejlet.
Om Lise Fink
Lise har en bred erfaring med digital transformation og forretningsstrategi fra flere brancher og både som konsulent- og kundesiden. De seneste små tre år har Lise arbejdet med at opbygge og professionalisere kommunikationsindsatsen og udvikling af markedsmuligheder hos Købstædernes Forsikring.
Digitalisering af alle dele af kunderejsen er afgørende for den finansielle sektor. Både de dele af kunderejsen som benyttes direkte af kunderne, men også den del af servicerejsen, som medarbejdere benytter. Automatisering er ét af nøgleordene, og det centrale spørgsmål er ofte, hvordan kan vi skabe en god kundeoplevelse, benytte automatisering mest muligt, samtidig med at vi også gør det nemt for medarbejderne at servicere kunderne? Altså et mix i mellem det digitale og det personlige, som ikke bør være modsætninger men hinandens forstærkere. Men også et mix af at gøre både kundeoplevelsen bedre samtidig med, at vi gør det lettere for medarbejderne at servicere kunderne.
Lise har arbejdet med kommunikation og forretningsudvikling igennem hele sin karriere.
Hvorfor Danish Digital Award?
Vi bliver kun bedre, hvis vi også deler vores viden med hinanden og stræber efter at blive bedre. Forventningerne til digitale muligheder stiger, og kundernes forventninger springer fra branche til branche. Hvis det er nemt at servicere sig selv i en virksomhed, tager kunderne den forventning med til den næste. I Danmark har vi heldigvis mange digitale visionære aktiviteter, som virksomheder og konsulenter arbejder hårdt for hver eneste dag. DDA er en oplagt mulighed for at fejre alle og udmærke de bedste løsninger, som gør en forskel.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Lise har været med i juryen igennem flere år, og hvert år har resultatet været mere læring via de mange dygtige mennesker i juryen. Det bruger jeg selv som inspiration i videreudvikling af mig selv, mit team og Købstædernes Forsikring.
Jeg vil gerne være med til at hylde de digitale løsninger, som gør en forskel for kunderne og for virksomhederne. Her er DDA en absolut oplagt platform for at promovere de bedste og give alle andre motivation til at skabe en forskel for deres virksomheder.
Om Søren Christensen
Søren Christensen er partner og strategisk direktør hos Robert/Boisen & Like-minded. Søren arbejder både med strategi og udvikling af kreative løsninger og har været på bureauet de sidste 18 år. Søren tror fuldt og fast på at kreativitet er genvejen til effektivitet og arbejder blandt andet derfor meget med at dokumentere effekt på bureauets arbejde.
Hvorfor Danish Digital Award?
Det er på ingen måder, fordi der mangler priser i Danmark. For min skyld kunne man godt fjerne et par stykker, men DDA har bestemt en eksistensberettigelse. Jeg kan godt lide den nye kategoristruktur, som i endnu højere grad differentierer prisen ift. mere klassiske awardshows.
Jeg tror, at det er vigtig, at vi hele tiden kigger på hvor den digitale verden og alle de nye værktøjer er på vej hen. Det giver samtidig også en mulighed for at følge med i hvad der er ’state of the art’ i Danmark.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Det er fagligt interessant at diskutere arbejde med dygtige mennesker, det skaber godt netværk og så synes jeg at DDA’s blanding af bureaufolk og annoncører giver en mere bredspektret debat, som giver indsigt i hvad der foregår på den ’anden side af bordet’.
Om Thomas Bjerg
Thomas var manden bag et af Danmarks multi-award vindende kreative bureau – Very. Fra start har Thomas udfordret konventionerne inden for traditionel reklame. Community Marketing (ikke-forstyrrende marketing) og kultur har været omdrejningspunktet for hans arbejde, men altid med fokus på kundens forretning og bundlinje. Thomas er således manden bag flere lærebogseksempler på styrken og effekten af autentisitet i langsigtet brandarbejde, hvor Somersby lanceringen, Cannes guld for Ford og mere en 60 internationale priser for Volkswagen arbejdet kan nævnes.
Thomas er ejer og founder af Twenty, næstformand i DDA styregruppen, medejer af flere virksomheder.
Hvorfor Danish Digital Award?
Fordi det er her alle de bedste cases samles, vurderes og inspirerer til at skabe næste generation af digitale arbejder i topklasse. Det er det eneste awardshow i Danmark, som er digital native, og vi har brug for et sted at mødes for at diskutere og hædre det bedste digitale arbejde.
Samtidig er det jo bare interessant at se alle de super stærke cases, møde alle de dejlige mennesker og fejre de bedste i branchen.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Fordi det har potentiale til at blive et internationalt show, som kan markedsføre Danmark, danske virksomheder og danske bureauer. Samtidig har jeg jo erfaringen fra de største internationale awardshows og opbygning af virksomheder. Dette – kombineret med min erfaring med bureau og kommunikation – håber jeg kan bidrage til at løfte DDA ind på den internationale scene.
Hvis jeg som næstformand i styregruppen kan være med til at udvikle et dansk awardshow og måske løfte det til et internationalt awardshow, så er vi lykkedes med et delmål. Den udfordring og rejse vil jeg gerne være med til at lykkes med.
Om Dorthe Krogh
Dorthe Krogh er VP Global Marketing hos EPOS Audio. Dorthe har de seneste 20 år+ haft forskellige kommercielle positioner både på bureau og børsnoterede selskaber – fællesnævner er positionering, kommunikationsplatforme, go-to-market strategy, omni-eksekvering, forretningsudvikling samt digital salg.
Hvorfor Danish Digital Award?
DDA er den største Digital & Impact award i Danmark. DDA er et stærkt tiltag som er attraktivt for både annoncør og bureau. Der sættes fokus digitale initiativer, der skaber reel forretningsværdi – det er ikke nok med en god ide, brugen af ny tech etc. Det er ambitiøst og der er stilles store krav til helhedsløsningen med fokus på strategi, kreativitet og resultater. DDA giver muligheden for at hylde brands, der går forrest – og giver adgang til et enormt stort og spændende case bibliotek, som kan være til inspiration for marketeers bredt.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Jeg synes DDA er et stærkt initiativ for branchen, der er vigtigt at bakke op omkring. Derudover giver det mig personlig stor værdi at få indsigt i de mange spændende cases og at mødes med de dygtige profiler, som er med i DDA-juryen. Jeg lærer rigtigt meget af de mange gode cases jeg på kort tid får indblik i, ved at være en del af DDA holdet, samt diskussionerne under votering. Derudover er det også sjovt at få lov at sætte mit aftryk på hvem der gør noget rigtig stærkt og være med til at hylde dem.
About Christina Tønnesen
Christina Tønnesen is, in addition to her role as managing partner at Mensch, responsible for leading and developing strategic and creative processes with strong results. Christina is a trained strategic planner and has a special insight into consumers’ decision-making processes. Christina Tønnesen loves to dive deep into data, and find relevant insights that can inspire creative processes and business development
Why the Danish Digital Award?
DDA is an opportunity to compare and rank many hundreds of works, thereby establishing a standard for what is good.
DDA creates great inspiration, and provides an opportunity to recognize and pay tribute to good work that could otherwise have been overlooked.
Why am I in the Danish Digital Award?
I find it deeply inspiring to gain insight into other cases and see a lot of different creative and innovative solutions. I have a clear position on what is good and I want to help find the best job in the industry so that it can be highlighted and the people behind it can be recognized for their performance.
Om Signe Julie Valeur
Signes karriere har altid haft et digitalt omdrejningspunkt. Hun startede sin karriere i 2006 i TDC Online, hvor hun var med til at drive TDC’s digitale transformation. I 2012 blev hun head of Sales and Marketing i OiSTER, hvor hun var med til at skabe universet de syngende Oisters. I 2014 blev Signe CEO for CBB mobil og Bibob, hvor hendes primære opgave var at gennemføre en digital transformation. Inden hun kom til Lunar, arbejdede Signe i Dubai som Chief Commercial Officer for Virgin Mobile, og var ansvarlig for at lancere det 100% digitale mobilselskab i UAE.
I Lunar, der bruger finansiel teknologi til at give forbrugere og virksomheder nye muligheder for at få mere ud sine penge, er det Signes primære opgave at sikre hyper-vækst. Som CMO står hun i spidsen for et marketingteam bestående af 27 medarbejdere på tværs af content/kampagner, sociale medier, Influencer marketing, brand studio, Corporate communication, Marketing automation, Web, Partnerships og digital performance (paid media).I dag har Lunar over 400.000 kunder – både privatbrugere og erhvervskunder – i Danmark, Sverige, Norge. Lunar har hentet over 2,5 mia. kr. i investeringer fra investorer som Heartland, Kinnevik og Chr Augustinus Fabrujjerm og fik i 2019 banklicens som det første danske fintech-selskab.
Hvorfor Danish Digital Award
DDA er med til at hylde de virksomheder, som gør en digital forskel, og er dermed med til at inspirere og udfordre os alle, til hele tiden at ville levere det bedste digitale løsninger. DDA giver os mulighed for, at få indblik i det der sker på tværs af brancher, og det kan vi bruge til at gøre vores arbejde endnu bedre.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award
Det er fantastisk at få mulighed for, sammen med så kompetente profiler, at drøfte hvad andre spillere gør godt. Jeg ved hvor meget det betyder for et team, at få den anderkendelse det er, at vinde en DDA pris. Det er derfor både givende, inspirerende og lærerigt at være med.
Om Simon Ryhede
Simon har de seneste 20 år arbejdet i spændingsfeltet mellem den klassiske historiefortælling og udnyttelsen af de digitale og sociale interaktionsmuligheder mellem bruger og brand.
I august 2021 startede Simon som Head of Creative Management hos TV 2
Hvorfor Danish Digital Award?
DDA et utrolig vigtigt tiltag, da den som en af de eneste awards, der sætter fokus på initiativer, som involverer og ikke mindst aktiverer brugerne på den lange bane. Alene det, at du som bureau eller annoncør kan indsende cases, som er flerårige, er et tydeligt signal om, at den enkeltstående (one-off) kampagne er uddøende.
Derudover er sammensætningen af juryen interessant, da den kobler forretning med kommunikation og kreativitet. Det betyder, at ”begge sider” af bordet taler sammen om, hvad der gør en kommunikationsindsats god og sammen fremhæver de ekstraordinære gode cases.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Jeg ser det som min pligt at deltage, når jeg bliver inviteret. At give noget tilbage til branchen som jeg har været en del af, i så mange år. Og så glæder jeg mig til at være med til at sætte en retning og rammer for de cases og værker, der skal honoreres i kategorien Brand Impact sammen med en utrolig kompetent gruppe af branche folk – både fra bureau og fra annoncørsiden.
Forhåbentlig kan det inspirere andre virksomheder til at forfølge et arbejde, der skaber mere end bare et produktsalg.
Om Peter Tranberg
Peter Tranberg er CMO i 3C Retail. Med 20 års erfaring inden for digital kommunikation og markedsføring, både på bureau- og annoncørsiden, samt for en lang række internationale virksomheder – er Peter en af branchens erfarne kræfter.
Da jeg fik muligheden for at engagere mig endnu mere i arbejdet omkring Danish Digital Award (DDA), sprang jeg til med det samme! For mig at se, spiller DDA en vigtig rolle i at løfte hele den samlede danske indsats når det kommer til udnyttelsen af de digitale kanaler. Med en af verdens bedst udbyggede digitale infrastrukturer, har Danmark gode forudsætninger for at indtage en førende position når det kommer til integrationen af de digitale kanaler, i alle dele af forretningen. Og det er netop gennem denne integration, at vi skaber de bedst mulige vækstbetingelser for vores virksomheder fremover.
Lad os derfor arbejde målrettet mod at sikre denne udvikling; ved at dele og anerkende de gode indsatser, ved at inspirere hinanden og ved at lære af hinanden! Onwards!
Hvorfor Danish Digital Award?
Jeg ser Danish Digital Awards (DDA) som et kærkommen tiltag for alle der bevæger sig i og omkring de digitale kanaler til hverdag. Hvad enten det er som annoncør, som producent, som forbruger eller en hvilken som helst kombination af disse.
For med DDA, har Danmark fået en platform, hvor annoncører og bureauer har fået lejlighed til mere end blot at fremvise årets værker. Vi har med DDA fået det rum jeg mener vi har manglet. Et sted hvor vi på tværs af brancher/annoncører og bureauer, har mulighed for at få en dybdegående dialog omkring kvaliteten af produktionerne, kompetenceniveauer samt evnen til at se, forstå og leve op til forbrugernes forventninger – Fra strategi over kreativitet og eksekvering for til sidst at stå med resultatet.
Og når alle omkring bordet får en sådan indsigt, så går vi derfra med inspirationen og værktøjerne til at gøre vores arbejde endnu bedre, til at drive udviklingen og anvendelsen af de digitale muligheder i Danmark og til at sikre dansk erhvervsliv og danske organisationers konkurrenceevne fremover.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Godt spørgsmål!
Selvom det i dag er stort set umuligt at tale forretning, markedsføring og kommunikation, uden at forholde sig til brugen af de digitale kanaler, så er det jo faktisk ikke så længe siden, at verden så helt anderledes ud.
Det til trods, er det i gruppen af digitale professionelle, kun forbeholdt de færreste af, at have udbragt en skål da Danmark vandt EM i ’92, at have bygget og optimeret sites til Netscape, eller at have søgt information på nettet via Altavista.
Men dem der har, har været med på noget af en rejse. Fra ’de digitale’ blev placeret i kosteskab, så man kunne tage den frem i ny og næ, for at fortælle omverdenen, at man var med helt fremme i bussen, uden nogen reel intention om at bruge disse ’tosser med et modem’. Til i dag, hvor ingen ved sine sansers fulde fem vil anfægte, at de digitale kanaler er kernen i enhver form for interaktion med forbrugerne.
Disse digitale dinosaurer, der har været med fra starten, har måske mere end nogle andre lært på den hårde måde, at vinderformularen ligger i nytænkning, integration og åbenhed. At det ikke handler om enten/eller men måske lige så meget om ’noget helt tredje’. At alle ved hvordan verden så ud i går, men ingen ved hvordan den ser ud i morgen.
Måske er det fordi jeg er én af dem, at jeg er med i DDA? Eller måske bare fordi jeg i en alder af fyrre år og med stærkt vigende hårgrænse stadig har den røde hårfarve intakt?
Uanset hvad, er jeg bare glad for, at få muligheden for at bidrage med min del. Og jeg lover at gøre mit bedste!
Om Nanna Engberg
Nanna er partner og UX Director I Manyone. Hun har I snart 20 år rådgivet virksomheder og organisationer om digital strategi, informationsarkitektur og design af digitale services og produkter, og søger hver dag at skabe et meningsfuldt møde mellem bruger og afsender.
Hvorfor Danish Digital Award?
Danish Digital Award har fra start af søgt at hylde den stærke indsats, der gav noget, og det er så vigtigt. Fremfor at være en branchefest, der hædrer dem der gør det flottest, har DDA altid holdt fast i et fokus på de produkter, kampagner og aktiviteter der skaber positiv forandring – og forankring – i de virksomheder de kommer fra. Det kan kun være til gavn for vores branche, at der er en barre, og at vi sætter den så højt som muligt. Det kan vi blandt andet gøre ved at have en prisfest som Danish Digital Awards.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Når der er en chance for at mødes med de klogeste hoveder og tale om det, der ligger ens arbejdshjerte nærmest, så må man slå til! Jeg glæder mig til at være med til at sætte fokus og retning i Customer Experience, og til at snakke om hvad der er kvalitet med både annoncører og andre branchefolk.
Om Ralf Lodberg
Ralf er CCO og partner i Advice og har været med til at bygge bureauet op fra 15 til 120 passionerede mennesker, der udvikler strategisk funderede løsninger, som er digitale i kernen og kreative i eksekveringen. Udover sin ledelsesmæssige rolle er Ralf meget aktivt involveret i en række af bureauets kunder og brænder for fagligheden og den stærke løsning. Udgangspunkt for Ralf har altid været ’the magic connection’ hvor brandet både gør noget godt for forbrugeren, samfundet og forretningen.
Hvorfor Danish Digital Award?
DDA er en vigtig begivenhed fordi den samler en masse kloge hoveder og alt det bedste arbejde her i landet. Det er vigtigt, hvis vi som nation vil bygge videre på den opmærksomhed udlandet har fået på det kreative og digitale Danmark. Den helt store styrke i DDA er, at fokus helt naturligt er på digitale løsninger og samtidig stærkt orienteret omkring det gode content. Det er ikke et enten-eller. Og den diskussion er vigtig at løfte i markedet.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Det er fantastisk at få lov til at sætte sig om et bord med nogle af ens dygtigste konkurrenter og tilsvarende knivskarpe ansvarlige for de mest interessante brands og drøfte, hvad godt arbejde er lige nu. Det er så stærkt, at det kan foregå uden territorie-afpisning og dagsordner. Det er et privilegium, jeg ikke ville være foruden.
Om Stephanie Illgner
Stephanie har 20 års erfaring med strategisk brand management og lederskab fra førende internationale FMCG virksomheder – i dag som Global Marketing Director hos Carlsberg.
Danish Digital Award giver mig som jurymedlem muligheden for at fordybe mig i mange spændende cases og sparre med nogle inspirerende mennesker.
Hvorfor Danish Digital Award?
Digital kommunikation har en voksende betydning for vores kunder og forbrugere og derfor os annoncører. Som annoncører skal vi i dag møde vore kunder, hvor de kan involvere sig og være med til at skabe indhold og spændende oplevelser.
Hvorfor er jeg med i Danish Digital Award?
Med mine mange års erfaring med strategisk brand management fra førende internationale FMCG virksomheder som Ferrero, Coca-Cola, Royal Unibrew og Carlsberg har jeg en dyb forståelse for, hvad der gør en forskel hos forbrugerne.
Partner
Partner
Partner
Media partner
Partner
Partner
Media partner
Venue Partner
Partner
Partner
Natmad sponsor
Media partner
Danish Digital Award hylder de bedste digitale projekter